Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Det aller lækreste er faktisk, hvis du ikke ved ret meget om handlingen i The Big Lebowski. Hvis ikke allerede dine venner storgrinende har fortalt om nogle af situationerne, er det helt ideelt - du har det hele tilgode. Kig på billederne. Det er en hylende skæg forvekslingskomedie, der lå højt på biohitlisterne i månedsvis. Den er med Jeff Bridges som The Dude, Goodman som Walter, Buscemi som Shut-The-Fuck-Up Donny, og Turturro som Jesus (ikke ham den kendte). Den handler lidt om bowling og lidt om en kidnappet piges afskårne lilletå..

Den højtdekorerede krigshelt John Rambo har ingen venner eller familie, da han vender hjem fra Vietnam. Han arresteres for løsgængeri, men flygter fra fængslet. Politiet påbegynder en storstilet menneskejagt i de omliggende skove uden at vide, at Rambo er ekspert i guerillakrig.

Ron Kovic er en ægte amerikaner: Patriotisk, intelligent og god til sport. Selvfølgelig melder han sig til Vietnamkrigen for at tjene sit land. Men da han bliver såret og paralyseret fra navlen og ned, styrter hans verden i grus. Efter en tid med druk og selvynk melder veteranen sig under antikrigsbevægelsens faner.

Det er 30 år siden, at Larry 'Doc' Shepherd (Steve Carell) kæmpede i Vietnamkrigen. Nu har han netop mistet sin eneste søn i Irakkrigen. Han nægter dog at lade sønnen begrave i Arlington kirkegården, så han beder sine gamle soldaterkammerater om hjælp. Den frelste Richard (Laurence Fishburne) og alkoholikeren Sal (Bryan Cranston) indvilliger i at hjælpe Larry med at transportere sønnens kiste til hans hjem i New Hampshire. Det bliver en farverig tur, der får de gamle minder til at bryde frem og giver de tre venner en chance for at lære hinanden at kende igen.

Jarhead er en flot fotograferet stærk beretning, der er fortalt hudløst ærligt og uden skygge af ærbødighed med flotte billeder. Filmen er instrueret af Oscar vinder Sam Mendes (American Beauty). JARHEAD følger “Swoff” (Jake Gyllenhaal) fra hans første barske møde med rekrutteringslejren til aktiv tjeneste som snigskytte i den mellemøstlige ørken uden ly for den ulidelige hede eller de irakiske soldater. Swoff og hans kamptrænede kammerater bliver smidt ud i en virkelighed, hvor de skal kæmpe i en krig, som de ikke forstår for en sag, som de ikke kan gennemskue

"The War" skildrer den 34-årige Stephen (Kevin Costner), der netop er vendt hjem efter traumatiske måneder i Vietnamkrigen. Hans halvstore knægt Stu (Elijah Wood) ser meget op til sin far, men han kæmper en egen kamp for at manifestere sig ved den hjemmelavede hytte i skoven, hvor skrothandlerens snottede børn ofte spiller op til slåskamp.

Vietnamkrigen er forbi. Den tidligere Green Beret, Rambo, sidder i fængsel. Men Oberst Trautman henter ham ud, fordi han skal bruge sin bedste mand til en farlig, hemmelig mission. Rambo skal lede efter amerikanske krigsfanger og befri dem, men hans overlevelsesevner bliver sat på en hård prøve. Dordi han ikke lytter til sine overordnede, mener hans egne folk, at de kan undvære ham. Rambo er ude på egen hånd. Kun bevæbnet med kniv, bue og pil træder han ind mod fjenden, der er udrustet med de mest moderne våben....

I syv lange år er oberst James Braddock meldt savnet i tjenesten, mens han holdes som krigsfange i Vietnam. Men så lykkes det ham endelig at slippe fri og vende hjem til USA. Tanken om, at der findes endnu flere amerikanske soldater i de vietnamesiske fangelejre, nager ham dog så meget, at han ti år efter rejser ind i junglen igen for at give de skævøjede kommunister det glatte lag.

I Vietnam-krigens sidste forvirrede dage mister en amerikansk oberst sin gravide, vietnamesiske kone. 12 år senere får han i USA imidlertid oplysning om at både konen og deres søn er i live, og han begiver sig tilbage til Vietnam for, med fare for sit liv, at forenes med dem.