Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?

Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.

Mari og hendes ven tager ud til hendes forældres afsidesliggende sommerhus, hvor de bliver kidnappet af en gruppe flygtede fanger. Mari bliver brutalt overfaldet og efterlades nær døden hvorefter hun rædselsslagen forsøger at kæmpe sig tilbage til sommerhuset. Der er bare det problem, at hendes overfaldsmænd har søgt ly samme sted. Da hendes forældre finder ud af, hvad der skete, sørger de for, at fangerne bitterligt fortryder deres valg af skjulested.

En gang i firserne indgik CIA og det israelske Mossad en pagt med det formål at miskreditere - og i sidste ende dræbe - den frygtede terrorist Carlos, kendt verden over som Sjakalen. De har ved et tilfælde fundet den unge flådeofficer Ramirez, der ligner Carlos mere end Carlos selv, og med ham starter den djævelske plan, der med største lethed kan komme til at koste alle livet. Men skæbnen spiller dem alle et blodigt puds.

I 1983 infiltrerer veteran detektiven, Bud Carter (Willem Dafoe), den mest kriminelle organisation i syden. Efter at have fanget organisationens løjtnant og lejemorder, Jesse Weiland (Matt Dillon), overtaler han ham til at blive informer. Jesse bliver sat ud for at nedlægge hele organisationen, samt dens bagmand, Lutin (Tom Berenger). Baseret på en sand historie.