Tror du på havfruer? Hvis ikke, så kommer du til det, når du har set dette magiske undervandseventyr med Sofia den Første. Sofia møder den lille havfrue Oona, og så giver amuletten Sofia mulighed for, at hun kan forvandle sig til en havfrue og besøge sin nye vens undervandsrige. Men begge verdener kommer i fare da undervandsuhyret Cedric stjæler Oonas magiske havfruekam. Sofia skal nu ud på et eventyr for at redde Oona og forhindre en tyfon inden det er for sent.
Da den unge reporter Tintin køber et 200 år gammelt modelskib, finder han (og hunden Terry) i flasken et ledespor til sørøveren Rackham den Rødes skat. Tintin allierer sig med den fordrukne kaptajn Haddock, hvis forfader kæmpede mod Rackham. Sammen drager de til Marokko for at finde resterne af det gode skib Enhjørningen. Men banditten Ivan Ivanovitch Sakharin er også ude på skattejagt.
Din guide hedder Jesper Fårekylling og her byder han på to kortere tegnefilm. Først følger du den lille cirkusbjørn Bongo. Han er cirkus’ største stjerne og kan jonglere, gå på line og lave halsbrækkende akrobatkunster, som får publikum til at holde vejret. Men inderst inde vil han gerne leve et liv i frihed sammen med vilde bjørne. At klare sig på egen hånd i naturen kan vel ikke være så svært... Eller kan det? I næste eventyr kommer du med når Anders, Mickey og Fedtmule jager en rigtig ond kæmpe. Men hvilke våben har de egentlig? Et par magiske bønner!? Se Disneys spændende og fantasifulde version af den klassiske beretning om "Jack og Bønnestagen".
Så er der fred og ro i skoven igen. Der er ingen modbydelige jægere, der truer dyrerne og ingen modbydelige turister. Og så er det vel tid til en rigtig mandetur med drengene, ikke sandt? Det mener Boog i hvert fald, men det viser sig hurtigt, at alle de andre fyre ikke rigtig har tid til at tage med. Ikke en gang Boogs trofaste følgesvend Elliot! Boog tager derfor af sted på mandetur alene og her støder han ind i et omrejsende russisk cirkus. Og de har oven i købet en bjørn, Doug, der ligner Boog på en prik! De to bjørne er begge træt af deres liv, så de beslutter sig for at bytte plads. Det går naturligvis HELT galt.