The Usual Suspects er elegant filmet og utrolig fascinerende, og den blev hurtigt en af de mest spidsfindige og overbevisende film nogensinde - en ægte film noir. Fem velkendte forbrydere Kevin Spacey, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Kevin Pollak og Stephen Baldwin fanges i filmens indviklede handling, der er centreret omkring en skræmmende, nærmest legendarisk bagmand ved navn Keyser Soze, som de aldrig har mødt. De fem accepterer modvilligt at udføre et kup for Soze, der er både problemfrit og rutineagtigt ... eller er det?

Edward Bloom elsker at fortælle historier. Han benytter enhver chance til at underholde folk omkring sig med fantastiske beretninger om sine store bedrifter ude i verden. Historier om kæmper, mystiske hekse, hvordan han fandt sit livs kærlighed og om dengang, han var ansat i et cirkus. Nu lakker Edwards liv mod enden. Han er blevet træt og gammel, men han får stadig et helt specielt glimt i øjet, når han fortæller en af sine historier. Det er bare ikke godt nok for hans søn Will. Nu har Edward ikke lang tid igen, og Will føler stadig ikke, at han kender sin far, for det eneste, han nogensinde har hørt fra ham, er løgnehistorier. Det tror han i hvert fald. Men selvom Edwards historier kan stå mål med de bedste eventyr, så er de måske ikke så langt fra sandheden alligevel.

Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.

I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

32-årige Bridget Jones bor i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne - men mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu. Bridget kaster sig ud i et forhold til sin charmerende, men glatte chef, Daniel Cleaver, og samtidig bliver hun ved med at rende ind i den knastørre advokat Mark Darcy, som hendes mor har forsøgt at få hende til at date med. Men hvem skal hun vælge?