Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Under Gay Pride-marchen i London i 1984 finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere. Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere, så hovedstadshomoerne må en tur på landet for nedkæmpe fordommene.

Handlingen følger FBI-manden Will Grahams jagt på seriemorderen “The Tooth Fairy”, der specialiserer sig i at bryde ind hos børnefamilier og udrydde far, mor, børn og kanariefugl. Graham har egentlig trukket sig tilbage efter den traumatiserende oplevelse, det var at fange Dr. Lecter. Han er kort og godt blevet bange for sig selv efter at have været “inde i hjernen” på den geniale psykopat, men må nu modvilligt opsøge denne i håb om at opspore “The Tooth Fairy”...

Efter at have mistet sin kæreste, sit job og sin opsparing, får Otto et arbejde hos et firma der beslaglægger ejendele fra dårlige betalere, som assistent for den besynderlige Bud, og bliver trukket ind i en skæv verden og bliver introduceret til de typer der lever der.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

Den charmerende og dovne svindler, Joe Thanks - også kaldet Nobody, rejser fra by til by og optræder som en anden gøgler med mere eller mindre realistiske revolverdueller. En dag beslutter han sig for at kaste sig ud i det helt store svindelnummer, der ikke alene skal gøre ham rig, men også gøre kål på det æreløse amerikanske kavaleri og dermed hjælpe nogle flinke og groft udnyttede indianere til at genvinde det land, regeringen har stjålet fra dem.

Du vil aldrig takke nej til et landkort igen! Jenn foretrækker storbylivet og sin altoverskyggende advokatkarriere, men det vil hendes udendørstosse af en kæreste, Alex, ikke acceptere. Han hiver hende med ud i de vidtstrakte canadiske skove for at finde hans yndlingsrute The Blackfoot Trail, på trods af at den af sikkerhedsmæssige årsager er forbudt at betræde.

Kaminsky er for voldelig for FBI og bliver smidt ud. Der bliver dog brug for hans særlige evner, da mafiaen dræber hans gamle chefs søn. Det eneste, Kaminsky skal gøre for at få sit gamle job tilbage, er at gå undercover, infiltrere mafiaen og en gang for alle sætte disse tvivlsomme elementer endeligt på plads.

30 Miles From Nowhere er en thriller / horror-spillefilm om fem ekskollegekammerater, der vender tilbage til deres ungdoms sommerhus for deres videnskabsmands begravelse. Men sorg bliver til terror, når de indser, at deres genforening slet ikke er, hvad det ser ud til.