Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

Den navnkundige Jim Morrison kommer til L.A., hvor han starter på UCLA. Inden længe finder han dog sammen med Ray, Robby og John og danner bandet 'The Doors', der hurtigt bliver kendt både vidt og bredt. Men berømmelsen kommer også stofferne og Jim bliver stadig mere optaget af døden, mens forpligtigelserne i bandet glider i baggrunden.

Efter den fummelfingrede produkttester Fielding Mellish er blevet fyret af sin politisk aktive kæreste, Nancy, rejser han til den sydamerikanske mini republik San Marcos for at restituere sin selvrespekt. Men det bliver så som så med respekten, for kort efter ankomsten kidnappes han af en gruppe revolutionære og - utroligt nok - lykkes revolutionen. Men da deres leder går bananas og bliver fuldkommen vanvittig, erstatter guerillaerne ham med den til lejligheden nødtørftigt forklædte Mellish i den tro, at han kan redde revolutionen og landets fremtid... Men det kan han sjovt nok ikke...! Han indfører bl.a. svensk som hovedsprog og dekreterer en højst ukonventionel brug af borgernes undertøj inden hans karriere som diktator ender ved domstolene.

Hollywood, 1942. Den amerikanske regering presser den ungarskfødte filminstruktør Michael Curtiz, der er ved at afslutte optagelserne til »Casablanca«, til at fremhæve filmens propagandabudskab for at påvirke den offentlige mening til fordel for landets indgriben i den europæiske krig.