Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.

Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.

Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn Grant på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en såret dreng vakle blødende rundt midt på vejen. Han bringer drengen på hospitalet og redder dermed hans liv. Forældrene er naturligvis dybt taknemmelige og da de opdager, de også er Michaels nye naboer udvikler der sig snart et reelt venskab...

Den hårdkogte specialagent Robert Scott skal sammen med sin unge makker Curtis finde præsidentens kidnappede datter Laura - inden pressen får noget at vide. Nyheden om, at Laura er druknet når dog pludselig aviserne og opgaven afblæses. Men Curtis er overbevist om at Laura stadig er i live og at nogen ikke ønsker hende fundet. Og hvis dette er sandt, står både han selv, Scott og Laura midt i en farlig politisk sammensværgelse der rækker langt ind i magtens centrum ...

Daniel vil forsvare sin titel fra turneringen, hvor han og Miyagi sidste år ydmygede træner Kreese og hans elever. Men denne gang vil Miyagi ikke hjælpe, så Daniel søger træning hos barske Terry, der i virkeligheden arbejder for Kreese og vil nedbryde Daniels moral og fysik. Da sagens sammenhæng bliver klar for Miyagi, vil han alligevel gerne hjælpe.

Willie Stark bliver en indflydel­sesrig politiker, men undervejs bliver han lige så korrupt som dem, han i sin tid fordømte.