Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.
Inspireret af virkelige hændelser iflg. Hollywood, følger 'The Woman King' general Nanisca i en følelsesmæssig og episk rejse, mens hun træner den nye generation af rekrutter i Agojie enheden. En enhed kun bestående af kvindelige krigere, der kæmpede i det afrikanske kongerige Dahomey i 1800-tallet. Filmen fortæller historien om, hvordan Nansica, sammen med Agojie enheden sammen bekæmpede de fjender, der engang gjorde Dahomey-folket til slaver.
Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.
Året er 1825 på den australske ø Tasmanien. Den unge irske fange Clare vil have hævn over en engelsk officer. Med sig har hun Billy, en aboriginal tracker, som er plaget af sine egne dæmoner.
Hvad sker der, når alt det vi tager for givet forsvinder, når fremtiden med ét står uforudsigeligt foran os, og vi ikke længere har kontrol over vores hverdag? "Elsker dig for Evigt" handler om fire mennesker og deres pludselige og uforberedte møde med livets skrøbelighed og ikke mindst kærlighedens styrke. Cecilie og Joachim er unge og forelskede. De skal giftes og har livet for sig. Men så går det galt, og pludselig er alting forandret. Ikke kun for Cecilie og Joachim men også for Marie og Niels. Marie og Niels er bege i slutningen af 30’erne og lever i et lykkeligt ægteskab med tre børn, men deres ægteskab sættes på en hård prøve, da Niels forelsker sig lidenskabeligt i Cecilie. Spørgsmålet er om Niels og Cecilie er parate til at opgive alt for deres kærlighed. En ting er sikkert, ingenting kan blive som før.
Den nyuddannede præst Andreas, den klodsede bagerjomfru Olympia, den beklemte hotelportier Jørgen, den generte damefrisør Karen og den flabede Hal-Finn mødes på aftenskolens italienskhold. Da de som en pludselig indskydelse beslutter at tage på studietur til Italien, sker der noget. I det romantiske Venedig finder de ud af, at lykken er mere snublende nær, end de har været klar over.