En mand, C (Casey Affleck), bliver kørt ned og dræbt. Hans kæreste, M (Rooney Mara), er naturligvis knust, men da hun tager hjem fra lighuset efter at have identificeret ham, sker der noget mærkeligt. Han rejser sig op, stadig iført sit ligklæde, og følger efter hende! A Ghost Story er en usædvanlig spøgelseshistorie. Langsom, mediterende, tryllebindende. Der udspiller sig et hjerteskærende, men næsten ikke-eksisterende drama mellem de to karakterer: Kvinden, der kun kan sørge, og spøgelset, der ikke kan trøste hende.

Efter sin mors død bygger 12-årige Georgie sit eget univers i udkanten af London. Sammen med sin bedste ven tjener hun penge ved at stjæle og sælge cykler, mens hun bilder myndighederne ind, at hun bor hos sin onkel

Historien udspiller sig denne gang i en fiktiv, amerikansk ørkenby i 1950'erne, hvor studerende og deres forældre fra hele Amerika er samlet til en Junior Stargazer/Space Cadet konference, som på dramatisk vis bliver afbrudt af begivenheder, der får konsekvenser for hele verden.

Filmen 'After Yang' foregår i en nær fremtid, hvor en lille families harmoni forstyres, da deres elskede androide-hjælper Yang pludselig bryder sammen.I forsøget på at reparere Yang opdager familiens far, Jake, en hukommelses-disk i Yangs indre, indeholdende små optagelser fra androidens liv - heriblandt også fra Yangs tilværelse før at han blev en del af Jakes familie. En slags digitale minder, der antyder, at Yang måske er mere end en sjælløs kunstig intelligens.

For to år siden omkom Davids højtelskede kone, Gillian, i en bådulykke. For David føles det, som var det i går. Han er stadig forelsket i Gillian og opfører sig som om, hun stadig var i live. Nu mødes David og hans 16-årige datter med resten af familien for at holde weekend i et hus ved stranden. Hans svigerinde har lokket sin søde veninde med på turen, men er David parat til at komme videre med sit liv?