Angela studerer på universitetet i Madrid, hvor hun er ved at skrive en afhandling om vold på film. Angela's vejleder, Professor Figueroa, tilbyder at finde nogle ekstremt voldelige film frem. Ved et tilfælde, finder han nogle videokassetter i et kælderrum. Han tager én med op i fremvisningsrummet og sætter den i videomaskinen. Angela finder ham død næste morgen...

På en mørk og stormfuld nat beslutter fire spøgelser sig for at få lidt sjovt ved at kalde "Ajax Ghost Exterminators". Skrig af grin, mens spøgelsesjægerne Mickey, Anders og Fedtmule er skræmte af de sjove tilholdssteder og hån fra disse livlige spøgefugle!..

En flok teenagere er på vej i bil gennem Texas. Undervejs samler de en blodig og forvirret blaffer op. Hun fortæller – om end noget usammenhængende – at hun aftenen før er blevet angrebet med et eller andet våben af en eller anden person. Da pigen opdager, at de kører i den retning, som hun kom fra, bliver hun helt panisk, og lige pludselig skyder hun sig selv. De unge mennesker tilkalder den lokale sherif, der dukker op, men opfører sig meget besynderligt. Han tror ikke på deres forklaring og tager en af fyrene med på stationen. De andre bliver tilbage, og to af dem beslutter sig for at søge hjælp. De begiver sig rundt i området, der er beboet af mærkelige mennesker. De banker på i et af husene. Her sidder en gammel, sær mand i rullestol. Men han er ikke alene i huset. Nede i kælderen bor Leatherface. Hans yndlingsvåben er en motorsav….

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.

Araknofobien breder sig i et lille ørkensamfund i Arizona, da nogle ubehagelige taranteller pludselig begynder at gå til angreb på kvæget. Det udarter sig og snart er alle indbyggerne selv jaget vildt. William Shatner leder løjerne i denne herlige campede 70'er gyser der er helt klassisk bygget op og ender i en fint crescendo med masser af chok-value.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.

Michael Griffin, en usynlig attentatmand, der bliver til en vanvittig morder da resultatet af et usynlighedsserum på forsøgsstadiet gør ham sindssyg, samtidig med at det fremkalder en langsom, pinefuld død. Maggie Dalton, en smuk, intelligent forskningsbiolog, er den eneste, der kan holde ham i live - men da regeringen bruger hende som lokkemad for at lokke Griffin i en fælde, må hun henvende sig til Frank Turner, en detektiv fra drabsafdelingen i Seattle, for at få beskyttelse. Efterhånden som Griffin bliver mere og mere farlig og ude af kontrol, har Turner kun et valg for at holde Maggie i live: Han er nødt til at indtage usynlighedsserum og selv blive en Hollow Man.