For Renton og hans arbejderklassevenner i Edinburgh er der to former for eksistens. Enten er de totalt stenede, eller også skal de prøve at blive totalt stenede. Ewan McGregor (Moulin Rouge) spiller narkomanen Renton, som skiftevis er på den og stoffri, og han er også filmens fortæller. Måske slipper han aldrig væk fra den rutschebane, han befinder sig i. Nogle vil mene, at han nok snarere vil blive båret væk. Men vi kan nyde denne vilde filmiske rutschebanetur og selv vælge at stige af.

De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

Carter er mekaniker, og Edward er finansmand, og de har ikke ret meget mere til fælles end den hospitalsstue, de deler. De to aldrende mænd har begge kræft, og hurtigt finder de ud af, at de begge har masser af steder og ting, de gerne vil opleve, før de dør. Så de laver en liste over det, de vil nå, og forlader hospitalet for at få realiseret deres drømme.

15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.