Stjernerne Jimmy Stewart og June Allyson spiller hovedrollerne i denne livlige hyldest til en af USAs mest legendariske orkesterledere. Filmen beskriver Millers vej fra total ukendthed og fattigdom til berømmelse og rigdom i begyndelsen af 1940'erne. Filmmusikken swinger med originale Miller-numre, der fremføres af The Glenn Miller Orchestra i samspil med stjerner såsom Louis Armstrong, Gene Krupa, Frances Langford og The Modernaires.

I 1930'erne bliver jazzguitaristen Emmet Ray hyldet som en af de bedste musikere, der nogensinde har håndteret et gribebræt, kun overgået af den legendariske Django Reinhardt. Men trods den store lidenskab og følsomhed, han udviser i sit spil, er Emmet som privatperson et rigtigt dumt svin. Før han blev rig og berømt, levede han af at være alfons.

Martin Scorsese bevæger sig ikke ret gerne væk fra New York's kulisser, når han laver film, heller ikke når det drejer sig om hans forsøg på at lave en musical. Jimmy (Robert De Niro) er en ung saxofonist med et stort ego og et indsmigrende snakketøj. I fyrrernes USA møder han Francine (Liza Minnelli), en talentfuld sangerinde, og alt imens de begge kæmper for at nå til tops, forelsker de sig i hinanden. Filmens højdepunkt er glansnummeret "New York, New York".