Dramaet ’En chance til’ handler om de to politibetjente, Andreas og Simon, der har vidt forskellige tilværelser. Hvor Andreas nyder livet med sin smukke hustru og nyfødte barn, dulmer Simon sin smerte fra et forlist ægteskab ved at tage på stripklub og drikke sig fuld. En rutineopgave tager en uventet drejning, da de bliver kaldt ud til husspektakel hos et junkiepar, hvor Andreas finder en forsømt baby. En familietragedie presser den ellers retskafne betjent til at begå en handling, der sender Andreas på vej mod afgrunden.
Det er 1943, og Charlotte forelsker sig stormende i piloten Peter. Da han skydes ned over det besatte Frankrig, melder hun sig til en mission bag fjendens linjer for at finde ham. I den franske modstandsbevægelse arbejder hun sammen med den charmerende Julien, som stiller hendes troskab på en kraftig prøve.
I stil med Paris, je t'aime forsøger denne film at beskrive en by ved hjælp af en masse små fortællinger. Denne gang er emnet for historierne New York. Eneste krav var, at hver historie skulle optages på én dag, klippes på en uge og skulle handle om et bestemt område i New York. Allen Hughes, Mira Nair, Brett Ratner og Shekhar Kapur er blandt de instruktører, der påtog sig opgaven, og så får Natalie Portman også sin debut bag kameraet!
En du elsker er en følelsesladet fortælling om et møde mellem to fortabte skæbner, en voksen mand og en dreng. Den verdensberømte singer-songwriter, Thomas Jacob, bor i Los Angeles. Han er en mand med succes og mange brændte broer, som lever og ånder for musikken og ikke meget andet. Da han vender hjem til Danmark for at indspille nyt album med sin faste musikproducer, tropper hans voksne datter Julie op. Med sig har hun hans barnebarn, den 11-årige Noa, som Thomas aldrig har mødt. Snart bliver Thomas meget mod sin vilje tvunget til at tage sig af Noa, og de to begynder stik imod alle odds langsomt at finde hinanden igennem musikken. Men så indtræffer katastrofen, og Thomas må se i øjnene, at han skal træffe et valg, der forandrer hans liv for altid.