Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.

Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.

11:14 følger en række forskellige personer, der på den ene eller den anden måde bliver påvirket af nogle begivenheder, der sker præcis kl. 11:14 på en tilfældig aften et sted i USA. Et røveri, et mord, nogle unge ude på ballade og en beregnende teenagetøs er blot nogle af brikkerne i dette puslespil af en film.

Wallace Ritchie er bare en ganske almindelig fyr, der arbejder i en videobutik. Til sin fødselsdag tager han til London for at besøge sin bror. I London indvilliger Wallace i en "virtual reality" teater-oplevelse. Da han tror, et ægte lejemord er en del af spillet, bliver han tilfældigvis rodet ud i en sag om forbyttet identitet og mord.

Meet the Feebles er en voksenkomedie om, hvad der foregår "backstage" hos en varietégruppe bestående af excentriske dukker. Varietéchefen Bletch er en hvalros, som har et lille bijob som narkohaj, kakerlakken Trevor viser i smug sadistiske pornofilm i kælderen, kaninen Harry er brunstig som... ja, som en kanin og har AIDS. Frøen Wynyard er et narkovrag og showets meget nervøse knivkaster, og flodhesten Heidi er showets primadonna!

Berlin-muren står for fald, og alle forbereder sig på en ny verdensorden. Men på Theodore Roosevelt Army Base udenfor Stuttgart oplever soldaten Ray Elwood, hvordan hans egen kolde krig er ved at blive hvidglødende. Elwood er en charmerende småsvindler; en værnepligtig, for hvem der er lykkes at omdanne sin militærtid til en blomstrende sortbørsforretning og da den nye oversergent, Lee, ankommer og har det erklærede mål at rydde op på basen, er Elwood overbevist om, at han sagtens kan klare den nytilkomne overordnede.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.

Ford Fairlane er L.A.'s sejeste rock'n'roll-detektiv. Han drikker sambuca med rockstjerner og giver den gas på dansegulvet med blondiner - ja, det er et hårdt liv, men nogen må jo ofre sig. Men da heavy metal-idolet Bobby Black dør på scenen, brænder jorden under Ford Fairlane. Det kan godt være, han er lidt paranoid, men hvis du blev jagtet af psykopatiske gorillaer og voldsomme sportsvogne, ville du nok også blive paranoid...

Randolph Smiley havde alt. Som værten på børneprogrammet, Rainbow Randolph, havde han en luksuslejlighed på Manhattan, berømmelse, biler, både og han modtog bestikkelse fra forældre, der gerne ville have deres børn i fjernsynet. Og samtidig vil Rainbow Randolph, der hader Smoochy, gøre alt for at komme tilbage på skærmen igen.

Mel er lejemorder. Han har nakket hundreder af klienter gennem tiden, og for ham er det bare et job som han tilfældigvis er rigtig god til! Men hvis du tror, han er en af de der ensomme dræbere, man altid ser på film, kan du godt tro om igen. Der er fuld knald på Mels liv og denne weekend er det værre end det plejer: Mel har netop fundet ud af, at han er kommet til at kidnappe sin chefs guddatter, hans elskerinde er lige stukket af med god klat af hans penge - og hans smukke forlovede har inviteret sine forældre til kaffe.

Dette er historien om de to hårdtarbejdende italienske blikkenslager-brødre ved navn Mario Mario og Luigi Mario, der er ved at miste deres forretning pga. den lumske Scapelli. Luigi er dybt forelsket i den unge studerende Daisy, der graver efter dinosaur-knogler under Brooklyn Bridge. En dag forsvinder Daisy, og de to brødre følger hendes spor ind i tunnellen under Brooklyn Bridge, hvor de finder en interdimensional portal, der fører til en skjult verden.