Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.
Talbot Blake er en af USA's værste massemordere. Da det lykkes den unge politimand Nick Styles at pågribe Blake, Bliver han hele nationens store helt. I løbet af ingen tid kender alle Styles. Også Talbot. I syv år af iskold had kortlægger han Styles' liv i mindste detalje for at kunne udføre sin djævelske og raffinerede hævn. Når han iværksætter sin hævn skal hele nationen rase over Styles. Styles' liv bliver et mareridt... Men det bliver værre. Det lykkes Talbot at flygte fra fængslet og han iscenesætter sin egen død. Men det er bare bluff. Hvordan skal Styles kunne forsvarer sig mod en morder, som han allerede tror er død?
Frank er en genert og stille politifotograf, der kommer til at redde mafia-bossen Wayne 'Mad Dog' Dobies liv. Som tak sender han Frank en gave i form at den guddommelige Glory, der har fået besked på at være hos ham en uge. Det giver Frank et problem, for på den ene side vil han ikke involveres med mafiaen, og på den anden side er Glory superdejlig
De trodser tyngdeloven og snyder straffeloven. Betonjunglens ungdom forguder dem. Politiet afskyr dem. De er Yamakasi'er. Moderne storbysamuraier, krigere i kampen mod ghettoens grå hverdag og fattigdommens snærende rammer. Med akrobatisk smidighed og adrenalinpumpende tro på egen udødelighed kaster de sig ud over svimlende afgrunde. Fra hustag til hustag. Låste døre og Adgang Forbudt-skilte er uimodståelige udfordringer. Tårnhøje facader er til for at blive besteget. Uden sikkerhedsnet. Men da én af deres unge fans prøver at efterligne dem, styrter han ned. Det eneste, der kan redde drengens liv, er en afsindig dyr operation og det har familien slet, slet ikke råd til. Nu opdager Paris' millionærer, at avancerede sikkerhedssystemer ikke altid holder uønskede gæster ude.