Som spædbarn bliver Moses af sin fattige mor sendt afsted på floden i en lille båd. Moderen er en hebraisk slave, der ikke kan give Moses et godt liv og derfor håber, at en anden, der kan, vil finde ham. Til Moses' store held bliver han fundet af ingen ringere end Egyptens prinsesse, der straks falder for den lille dreng og adopterer ham. Moses vokser op sammen med prinsessens anden søn Ramsess, og de to - som tror, de er brødre - har et meget tæt venskab. En dag finder Moses dog ud af sin virkelige herkomst; da slavepigen Tzipporah er flygtet, følger Moses hende til den hebraiske bydel, og her møder han sine virkelige søskende Miriam og Aaron.

En fortælling om to drenge. Den ene stor og dum, den anden lille og kvik. De lever hver for sig i hverdagens helvede. Men de smelter sammen og forvandler sig til en ridder, der modigt kæmper for retfærdighed og venskab.

Den 11. september 2001 bliver det amerikanske fly United 93 kapret af terrorister fra mellemøsten. Passagererne erfarer, at tre andre fly er blevet kapret og brugt som gigantiske selvmordbomber mod World Trade Center og Pentagon. De rædselsslagne rejsende og flypersonalet forsøger at holde sammen og opbygge mod til at kæmpe imod.

Ved et velgørenhedsarrangement i London møder Sarah Jordan (Angelina Jolie) lægen Nick Callahan (Clive Owen). Skønt nygift er Sarah begejstret for Nick og hans arbejde for de sultne børn i Ethiopien. Hun beslutter sig for at deltage i hjælpearbejdet i Afrika, og da hun møder Nick dér, opstår romantik imellem dem. Sarah bliver skilt og mødes flere gange med Nick i årenes løb, men så en dag får hun at vide, at Nick holdes som krigsfange i Chechnya, og hun indser, at hun må prøve at redde ham - og deres kærlighed.

Caymanøerne - palmer, sol, krystalklart vand, smukke kvinder og hvide strande så langt øjet rækker. Men det er ikke kun turister, der bliver tiltrukket af den behagelige tilværelse, og da to forretningsmænd på flugt fra FBI en dag ankommer til øen med taskerne fulde af sorte penge, bliver det hændelsen, som udløser en lavine af vold, sex og voldsomme rædsler.

Den unge Hope Cassidy ankommer til Istanbul for at starte en ny tilværelse inden for computerverdenen. Her bliver hendes identitet stjålet, hendes kreditkort gjort ugyldige og hendes bankkonti tømt. Snart er Hope på flugt fra myndighederne, der hævder, at hun er skyld i mordet på en politibetjent og i at have røvet 14 millioner dollars.