At blive voksen kan være noget af en udfordring, det ved Nadine alt om! Heldigvis har hun veninden Krista, som er hendes bedste - og eneste - veninde, og de to står last og brast om at komme gennem highschool - lige indtil Nadines storebror Darian og Krista bliver kærester. Verden braser fuldstændig sammen for Nadine, og hun må nødtvungent se i øjnene, at verden er mere kompliceret end hun gik og troede. Så hvad gør hun nu? Kan hun måske alligevel bruge sin velmenende men distræte mor til at hjælpe sig videre oven på det, hun oplever som det ultimate svigt. Nadines anstrengte forhold til sine klassekammerater giver heller ikke mulighed for at søge trøst hos dem, og af lærerne er det kun historielæreren Mr Brunner, hun vælger at opsøge trods hans barske og bramfrie facon overfor hende. Spørgsmålene er mange... For bliver Nadine glad igen? Får hun selv en kæreste? Bliver hendes forhold til mor og storebror nogensinde godt igen? Eller kan det hele bare være lige meget?

En helt almindelig mand, som flere gange er blevet afvist af søværnet, men som er ivrig efter at tjene sit land efter 9/11, overvåger terrorister sammen med en ung pige.

En mand skal vidne i en grim sag om politikorruption og Jack skal eskortere vidnet de 16 blokke fra arresten og hen til retsbygningen. Men et par af Jacks kolleger vil gøre alt for, at vidnet aldrig når frem. Da Jack nægter at vende det blinde øje til, bliver New Yorks gader en sand dødsfælde.

Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?

Guy er en nyuddannet, arbejdsløs arkitekt, som snart skal være far og derfor har desperat brug for et arbejde. På sin kones opfordring svarer han på en internetannonce, hvor man søger en "chauffør". Han tror, at han skal levere pizzaer, men det viser sig, at han skal fungere som "moderne alfons" ved at være chauffør og assistent for prostituerede.

Farmer (Jason Statham) som er en ydmyg familefar, lever et liv i al stilfærdighed, men en dag ændres hans liv radikalt, da hans landsby bliver plyndret, søn myrdet og smukke kone kidnappet. Opildnet og med sværdet i hånden drager Farmer ud i landet for at befri sin kone og han fi nder hurtig ud af, at det ikke kun er hans landsby, der er blevet plyndret. Den onde troldmand Gallian (Ray Liotta) og hans hær af onde bæster har nemlig sat sig for at vælte kongen (Burt Reynolds). Sammen med kongens mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige... JASON STATHAM ('The Transporter') JOHN RHYS-DAVIES ('Ringenes Herre') BURT REYNOLDS ('Boogie Nights') Glæd dig til at forsvinde hen i en magisk middelalderlig verden fyldt med gysende eventyr, spektakulære kampe og stridende troldmænd.