Med sin næsten timelange balscene fik Luchino Viscontis Leoparden sin plads blandt filmhistoriens absolutte mesterværker. Dette er den pragtfulde skildring af et smuldrende adelsdynasti i 1860'ernes Sicilien, hvor Hollywood-stjernen Burt Lancaster helt uventet fik hovedrollen. Filmen blev en af sin tids dyreste produktioner, vandt Guldpalmen i Cannes og har inspireret filmskabere i et halvt århundrede. Francis Ford Coppolas bryllupsscene i The Godfather er som et direkte ekko fra Viscontis Leoparden, som her præsenteres i den remasterede originalversion.
Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.
Irland 1920. Det netop overstået valg til det nye irske parlament har givet overvældende støtte til Sinn Fein, med deres ideer om selvstændighed, socialisme og skabelsen af en selvstændig stat. Dette kan den britiske overklasse ikke acceptere, og indsætter 7000 paramilitære styrker, som blev kendt som “black and tans” Damien er netop blevet færdig uddannet som læge, og har fået arbejde i London på et af landets bedste hospitaler. Men da han overvære to episoder af de brutale overgreb som “black and tans” udøver på lokalbefolkningen, ændre han mening og slutter sig til sin bror Teddy, i IRA’s befrielseskamp. IRA vinder frem og briterne giver tilsidst efter og tilbyder irerne en traktat der vil stoppe blodsudgydelserne. Ikke alle er dog enige i at det er frihed man har vundet, og en desperat borgerkrig bryder ud. Damien og Teddy står nu i et kæmpe dilemma som får fatale følger.
Borgerrettighedsforkæmperen Ivan Cooper har travlt med de sidste forberedelser inden starten på en fredelig protestmarch i den nordirske by Derry - bl.a. med at overtale de forskellige grupper på den irsk-katolske side til ikke at lave ballade. I det militære hovedkvarter er stemningen også anspændt. Den britiske øverstkommanderende er opsat på at statuere et eksempel og har udkommanderet ekstra mandskab i form af hårdkogte 'paras' (faldskærmssoldater). Pga. den overvældende militære tilstedeværelse forsøger Cooper at omdirigere demonstrationen. Men en del af demonstranterne fortsætter ad den planlagte rute og ryger dermed lige direkte ind i briternes afspærringer, hvor soldaterne venter med skarpladte våben...
Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.
Fremmede væsener fra rummet slår sig ned på Jorden. Truslen fra naboerne i universet bliver for stor, og menneskeheden mobiliserer al dens kraft mod udfordreren. Med flotte propagandafilm hverver hæren unge rekrutter direkte fra skolen, hvor eleverne har studeret fjenden i biologitimerne. Som barske Starship Troopers sendes de ud i helvede - på de fremmedes planet.
USA's præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.
Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn Grant på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en såret dreng vakle blødende rundt midt på vejen. Han bringer drengen på hospitalet og redder dermed hans liv. Forældrene er naturligvis dybt taknemmelige og da de opdager, de også er Michaels nye naboer udvikler der sig snart et reelt venskab...
Palæstinensiske Salmas nye nabo er den israelske forsvarsminister, der flytter ind over for hendes citronplantage på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Af sikkerhedshensyn skal Salmas citrontræer fjernes, men hun tager sagen helt til højesteret. Kampen påkalder sig interesse fra ministerens kone Mira, og mod alle odds udvikler hun og Salma et usynligt bånd.
Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.
Velkommen til en verden, der styres af idioter. Enhver sammenligning med virkeligheden står for instruktørens regning... Den gennemsnitligt begavede soldat Joe Bowers er ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen. Så han udvælges til et eksperiment, hvor hæren i løbet af et par måneder vil teste, om man kan lægge de bedste soldater i dvale, til man får brug for dem engang i fremtiden. Uheldigvis glemmer man alt om eksperimentet, og kun et fremtidigt affaldsproblem resulterer i, at Joe endelig vågner – let morgensur – i år 2550. I mellemtiden har fordummende TV og endnu dummere statsledere degenereret befolkningen i en sådan grad, at Joe nu anses for toppen af intelligensen. Så han gøres til indenrigsminister med ansvar for at få det hele til at køre...
I 2013 er der ingen motorveje og ingen drømme om en bedre fremtid - men blot nogle spredte grupper af overlevende i det, der engang var USA. Ind i denne apokalyptiske ødemark kommer en gådefuld vagabond med et muldyr. Han citerer Shakespeare og har noget, som endnu ikke er opdaget, nemlig evnen til at indgyde håb.
Denne storfilm om den amerikanske borgerkrig raffinerede og revolutionerede filmkunsten: Her krydsklippes mellem op til fire handlingstråde, arbejdes med crescendo-klipning og dramatisk klimaks. D.W. Griffith fik for filmen prædikatet ’Hollywood-filmens fader’ – for en heroisk besyngelse af Ku Klux Klan, komplet med en vakkelvorn teori om kostumernes udspring!