Det er tidligt i det 20. århundrede, og to unge Cambridge-studerende, Clive og Maurice, forelsker sig i hinanden. Clive indser, at det ikke vil fungere, hvis ikke han vil tabe al anseelse i sine sociale kredse, og afslutter forholdet for at gifte sig og stifte familie. Man da Maurice kommer for at bo hos Clive og hans kone, blusser dramaet op, fordi Maurice finder ny kærlighed i skovfogedens favn. Maurice er et klassisk James Ivory-drama.

I 1966 har BBC endnu ikke fået ørene op for rock- og popmusikkens kvaliteter. Heldigvis begynder en gruppe DJ's at sende rockradio fra en båd ud for Englands kyst. Hver dag lytter 25 millioner englændere til den musik, der ledsager 1960'ernes samfundsrevolution.

Der er gang i New York i starten af 1900-tallet med nye tider og økonomisk vækst. Midt i det hele trives musikken, og Coalhouse Walker er en sort pianist på vej op. Hans succes falder en gruppe hvide for brystet og de smadrer Coalhouses helt nye bil. Det vil pianisten ikke finde sig i, men som sort mand er det svært at opnå retfærdighed.

Et år efter en forfærdelig trafikulykke med dødelig udgang beslutter 6 veninder sig for at mødes og kaste sig ud i et eventyr. Et eventyr, som går ud på at klatre under jorden igennem et bjerg. Midt inde i grotten sker katastrofen. Et kæmpe klippestykke falder ned og lukker for indgangen til grotten og de 6 kvinder er nu nødt til at kravle hele vejen igennem bjerget. Deres ekspeditionsleder Juno, som altid plejer at have fuldstændig styr på deres eventyr går til bekendelse og indrømmer, at denne grotte aldrig er blevet udforsket før og hun ved end ikke om der er en anden udgang. Bedst som de tror at det ikke kan blive værre bliver kvinderne angrebet af nogle væsener, som lever under jorden. Det bliver en nervepirrende kamp på liv og død og venskaber ændres for altid...

Efter at være havnet i en voldsom storm med deres sejlbåd, lykkes det for Jess og hendes venner at komme ombord på et passerende krydstogtskib. Men glæden varer ikke længe. Urene er standset, ingen er ved roret, og skibet ser ud til at være forladt – men de er langtfra alene ...

Bret Maverick har store talenter som kortsvindler, og skulle det gå galt er han også helt ferm med et gokkejern. Men efterhånden har Maverick spillet lidt for smart og snydt lidt for mange, så nu er yndige Annabelle og seje sherif Zane Cooper ude efter ham. Samtidig starter en rigtig stor pokertunering, som Maverick også gerne lige vil vinde.

James Cameron, den Oscar-vindende instruktør bag verdens største filmsucces, Titanic, giver os endnu en absolut enestående filmoplevelse, når han tager os med til sin inspirationskilde på bunden af det dybe atlantiske ocean. Sammen med skuespilleren Bill Paxton (Titanic), et stort hold videnskabsmænd og ved hjælp af udstyr, der er blevet specialfremstillet til lejligheden, suges vi ned i et fantastisk eventyr uden manuskript, ned til Titanics legendariske skibsvrag - stedet, hvor 1.500 mennesker mistede livet i 1912. Cameron udforsker hvert et dæk, hver en kahyt og viser os et helt unikt billedmateriale, der er med til at give svar på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet i snart et helt århundrede. Vi kommer tættere end nogensinde før på mysteriet og myterne omkring den tragedie, som ingen troede mulig og det skibsforlis, som aldrig vil blive glemt.

Historien bygger på Robert Louis Stevensons berømte roman af samme navn, der har glædet og tryllebundet drenge i alle aldre siden den udkom, som bog og senere i utallige filmudgaver. Denne udgave med Charlton Heston som sørøvernes leder Long John Silver er ubestridt den mest anerkendte af dem alle og kan fængsle enhver, der holder af en god historie.

Esaja, en 6 år gammel dreng, omkommer efter at være faldet ned fra et taget i et københavnsk boligkompleks. Politiet henlægger hurtigt sagen som en tragisk ulykke. Men Smilla Jaspersen's usædvanlige fornemmelser for sne fortæller hende, at drengen havde løbet på taget, ikke leget. Men hvem er interesseret i en uskyldig 6 årig drengs død? Smilla tager sagen i egen hånd og med hjælp fra sin mystiske nabo begynder hun at efterforske sagen. Hun opdager, at Esajas mor modtager en bemærkelsesværdig høj enkepension fra mandens tidligere arbejdsgiver Greenland Mining. Manden døde under uopklarede omstændigheder, under en ekspedition på den grønlandske indlandsis. Opdagelserne kaster Smilla ind i en verden af terror, mord og frygt, der fører hende til Grønland, hvor mysteriet når sit isnende og nervepirrende klimaks...

Katrine og Andreas er et par i starten af 30'erne. De bliver forældre for første gang til en yndig lille pige. Alt er tilsyneladende glæde og idyl, lige til Andreas må tage til Amsterdam nogle dage med sit arbejde. Katrine har svært ved sin rolle som mor og rækker ud efter sin egen mor Lise for at få hjælp. Men det, der skulle have været en hjælp og en støtte for Katrine, bliver til en kamp. En kamp for at skabe et bånd til sin nyfødte datter og samtidig forsøge at finde vejen gennem et snørklet og betændt forhold til sin dominerende mor. Katrine prøver at finde sin plads i en ny tilværelse, der langsomt synes at gå i opløsning.

I det indre Amazonas hærger en gigantisk anaconda-slange. Uvidende om den skæbne der venter dem, bevæger et dokumentarfilmhold sig ned af floden i deres søgen efter en indianerstamme i junglen. På flodprammen opstår der store problemer, da slangejægeren Paul Serone (Jon Voight) kommer ombord. Et helt liv i Amazonas jungle har lært ham at overleve - og gjort ham besat af den dødsensfarlige dræberslange, der hersker på toppen af fødekæden.