Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...

Jude tager til USA i 1960'erne, hvor hippiekulturen er på sit højeste med alt hvad den indebærer af anti-krigsdemonstrationer, rockmusik og fri kærlighed. Her møder han Lucy, og de to forelsker sig til op over begge øre. Men verden er i opbrud, og det er svært for de to elskende at holde sammen.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

Politiet i Saint-Tropez iværksætter en større aktion mod farlige billister. Cruchot påtager sig ivrigt opgaven. Da han jagter en Mercedes, som kører alt for hurtigt, begår Cruchot selv en masse lovovertrædelser - for hvilke han bliver alvorligt irettesat. Cruchot opdagere senere, at den pågældende Mercedes holder parkeret foran politistationen, og han er meget opsat på at uddele bøder. Men det viser sig, at bilens ejer er den unge smukke Josépha, og Cruchot bliver øjeblikkeligt forelsket.

Francis Bigger, en berygtet svindler, bliver efter et fald indlagt på hospitalet, under Dr. Tinkles beskyttende blik. Snart bliver hospitalet vendt på den anden ende.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...