Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.
Jet Li er kinesisk superagent, der skal hjælpe det franske politi med at arrestere en narkobaron. Men operationen går galt, narkobaronen bliver slået ihjel, og Li får skylden. Nu må han stikke af med det franske politi i hælene - ledet af den sindssyge kommissær Richard (Tchéky Karyo).
Keung kommer fra Hong Kong til Bronx for at være med til sin onkels bryllup. Han bliver hurtigt den mest upopulære mand i Bronx. Byens mest magtfulde motorcykelbande jagter ham, da han i selvforsvar har tævet et par stykker af dem. Det bliver ikke bedre af, at han er kommet til at hugge lederens pige. Mafiaen tror, at han har stjålet en sending af deres diamanter, og vil have ham dræbt. Desuden er en flok FBI agenter ved at tage livet af ham, under deres efterforskning i diamantsagen - det hjælper heldigvis at være martial arts mester!
Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.
Da politimanden Hang Sing får meddelelsen om mordet på sin bror, flygter han fra sit fængsel og begiver sig til USA for at undersøge omstændighederne. Hans far er forbryderkonge og har sluttet våbenhvile med den afroamerikanske mafia i området for at afslutte en stor handel og er derfor ikke interesseret i hævn. Da Sing slår pjalterne sammen med den smukke Trish, datter af ærkerivalens leder, bliver tingene ekstra komplicerede.
New Angeles, år 2007. Det meste af Californien er en ruinhob efter Det Store Jordskælv. Lov og orden hører fortiden til. Om dagen afpatruljerer svært bevæbnede politistyrker byen. Men når mørket falder på, overtager den brutale Koga Shuko og hans bander byen. Hans kendetegn er den halve amulet, han altid bærer om halsen. Mord og vold i alle dets afskygninger er hans varemærke. Men Shukos trone vakler. Med tvillingerne Billy og Lee i spidsen har en lille flok kampspecialister gjort oprør. Da Shuko finder ud af, at gruppens asiatiske lærer går rundt med en halv amulet om halsen, kaster han omgående hele sin styrke ind i kampen. For Shuko kender hemmeligheden om Double Dragon amuletten. da den gamle konge - for årtusinder siden - ofrede sit eget liv, blev hans kraft og visdom overført til amuletten. Den, der kan sætte de to halvdele sammen til én, får uovervindelige kræfter.