Ben (Nicolas Cage) er en succesløs Hollywood-screenwriter, der tager til Las Vegas med en plan om at drikke sig selv ihjel. Her møder han den prostituerede Sera (Elisabeth Shue), som desperat leder efter kærligheden og er på flugt fra sin alfons. Ben og Sera indleder et forhold i et forsøg på at fortrænge deres ellers så håbløse liv. Mike Figgis' har instrueret denne knugende, rå, modbydelige film. Det er en ubehagelig oplevelse at se dem, men det er noget enhver bør tvinge sig selv til.

Dirigenten Daniel Daréus nyder stor international succes, men en dag afbryder han brat karrieren og vender hjem til sin barndomsby i det nordlige Sverige. Det varer ikke længe, før det lokale kirkekor beder om gode råd, og Daniel har svært ved at sige nej. Snart er intet længere det samme i den lille by. Koret udvikler sig med stormskridt. Daniel får venner og fjender. Og møder kærligheden.

Den strenge og principfaste rektor på Saint Nicholas Church School, Søster Aloysius Beauvier (Streep), har meget svært ved at acceptere sognets radikale men meget populære præst Fader Flynn (Hoffman). Da hun får at vide, at præsten giver én speciel dreng ekstra opmærksomhed, er hun overbevist om at hun er på sporet af en mørk hemmelighed, men da der mangler beviser står kun tvivlen tilbage...

De sidder der hver dag. På bænken. Kædedrikkende tabere, anonyme ansigter som vi normalt ikke ønsker at vide noget om. Men bag hvert ansigt gemmer sig en skæbne, en historie. Som nu Kaj. En bitter mand, der engang har været kok for selveste Simon Spies. Igennem hele sit liv har Kaj svigtet, flygtet fra enhver form for ansvar. Efter 19 år uden nogen form for kontakt bliver han pludselig konfronteret med sin datter Liv og hendes 6-årige søn Jonas. De er på flugt fra hendes psykopatiske, voldelige ægtemand. Formår han at mobilisere kræfterne og viljestyrken til at være den far og bedstefar, som han burde have været? Og tør han?

Denne spektakulære genfortælling af Gaston Lerouxs udødelige gyserhistorie har Claude Rains i hovedrollen som det maskerede spøgelse i Paris' operahus - en vanvittig komponist, der lægger en snedig plan for at gøre en ung, smuk sopran til kompagniets stjerne og få hævn over dem, der stjal hans musik. Den heroiske baryton, Nelson Eddy, forsøger at vinde Fosters kærlighed, mens han jagter det vansirede "monster". Monsteret er nemlig begyndt at myrde dem, der ikke underkaster sig hans vanvittige krav. Denne overdådige produktion er stadigvæk et mesterstykke, ikke kun i sin genre, men for evigt!

Mamie afpresses af filmmageren Nicky, der hævder, at han kender hendes bortadopterede søn - og han vil kun føre dem sammen, hvis hun lader ham filme deres gensyn. Charley er sikker på, at det lesbiske par Pam og Dianas toårige søn stammer fra hans kærestes sæd - og nu er det på tide at sætte tingene på plads. Jude finder sammen med bøssen Otis - men forfører også hans rige far.

Caroline og Sarah har ikke set hinanden i flere år. De blev uvenner da Sarah alligevel ikke ville donere sin nyre til Caroline. Da Carolines kæreste er hende utro beslutter hun sig for at forlade ham. Hun flytter ind hos Sarah der blevet et meget checket liv. Snart forsøger Caroline ligeledes at leve checket. Forholdet mellem Caroline og Sarah er stadig anstreng og efterhånden går det så skævt at Sarah smider Caroline ud. Søstrene indser dog hurtig at de stadig har en del glæde af hinanden.