Ranchejeren Taw Jackson, er fast besluttet på at snuppe en jernbeklædt diligence, som tilhører en kvægbaron, der for år tilbage stjal hans formue og plettede hans gode ry. Til at udføre røveriet samler Jackson en gruppe, der indbefatter en gammel mand, en halvcivilseret indianer, en ung drukkenbolt og en selvsikker revolvermand.

Uforklarlige fænomener er i årtier blevet mørklagt af USA's regering. En ung studerende, hans kæreste og en matematikprofessor dykker ned i mysteriet, mens FBI er i hælene på dem.

Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.

En ung kvinde søger hævn og finder kærlighed, når hendes forældre dræbes i Amazonas, og hun bliver taget til fange af en indfødt stamme af headhunters.

David Hess (kendt fra bl.a. Wes Cravens Last House on the Left) spiller Alex, der sammen med Ricky (John Morghen) hjælper det rige par Tom og Lisa med at reparere deres bil, da denne bryder sammen på vej mod en fest hos deres venner. Alex inviterer sig selv og Ricky med til festen, og da de ankommer, varer det ikke længe, før et sadistisk spil bryder ud, hvor de forskræmte gæster pludselig står ansigt til ansigt med, hvad der viser sig at være to perverterede psykopater. Men måske er alting ikke, som det først ser ud?