Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...
Igennem 25 år er den sorte Hoke chauffør for den rige sydstatskvinde miss Daisy. De to har deres op og nedture, mens verden omkring dem forandres op gennem 50'erne og 60'erne. Det er først da Hoke er pensioneret og Daisy er på alderdomshjem at det går op for dem, at de har være venner hele livet
Under 2. Verdenskrig skydes grev Laszlo de Almasy (Ralph Fiennes) ned i Sahara under en ekspedition. Han er uigenkendelig af forbrændinger og har mistet hukommelsen. Sygeplejersken Hana (Juliette Binoche) plejer Laszlo i et forladt kloster i Toscana og i tilbageglimt fortælles den sørgelige historie om Laszlos æffære med Katharine (Kristin Scott Thomas), som var gift med en af ekspeditionens deltagere. En veteran fra de allierede styrker (Willem Dafoe) dukker op i klostret og vigtige detaljer om Laszlos fortid afsløres.
Seks totalt fremmede mennesker bliver vækket fra deres daglige liv og finder sig fanget i et surrealistisk fængsel, en tilsyneladende endeløs labyrint af aflåste ternings formede værelser udstyret med dræbende fælder. En betjent, en professionel tyv, en matematikstuderende, en psykolog og en autistisk voksen. Udvalget synes tilfældigt, næsten perverst. Ingen af dem ved hvorfor og hvordan de endte i fængslet, men det viser sig, at de alle har en bestemt evne, der kan bidrage til deres flugt.
Baz Luhrmanns blændende og utraditionelle fortolkning af William Shakespears klassiske kærlighedshistorie er fortryllende. Leonardo DiCaprio og Claire Danes spiller henholdsvis Romeo og Juliet. Handlingen er dog flyttet fra sin traditionelle Elisabethaniske baggrund til en fremtidsagtig baggrund i Verona Beach.
Jimmy 'The Saint' (Andy Garcia), ex-gangster i gang med et nyt og mere ærligt liv, skylder den tidligere gangster-boss 'The Man With the Plan" (Christopher Walken) en tjeneste. Jimmy og fire ex-kumpaner har imidlertid mistet håndelaget, og hvad der ellers skulle have været en nem opgave, løber af sporet og ender i en sand katastrofe. Gruppens dage er talte, da fejltagelsen 'belønnes' med en håndfuld dødsdomme underskrevet af 'manden med planen'. Et sandt kapløb mod tiden og diverse lejemordere kan begynde.
I 'The Hole' opdager fire teenagers et forseglet hulrum under deres skole. Det viser sig at have været en tidligere bunker, og de fire venner begynder at udforske hulen. Gyseren 'The Hole' er instrueret af Nick Hamm og på rollelisten ser man bl.a. Keira Knightley og Thora Birch (American Beauty)
Når det gælder kærlighed, så har Charlie MacKenzie haft sin del af uheldige oplevelser: Sherri var kleptoman, og Charlie har stadigvæk ikke fundet sin kat. Jill var arbejdsløs, men Charlie opdagede, at hun faktisk arbejdede for Mafiaen. Pam duftede som en eksotisk blomst, en giftig og kødædende blomst. Det var heldigt for Charlie, at disse træk blev tydelige, om ikke for andre, så i hvert fald for ham. Det var godt for Charlie, at han opdagede sandheden, før tingene gik for langt - og han pludselig var gået i ÆGTESKABSFÆLDEN! For Charlie har det sådan med "Æ"-ordet, at det kun er et skridt væk fra den skæbne, der antydes i den skræmmende sætning "til døden jer skiller".
En flok mennesker er spærret inde i et labyrintisk system af kubeformede rum uden mulighed for at undslippe. Ingen af dem har erindring om, hvordan de er havnet der eller hvorfor. Det eneste de ved, er at kubens rum indeholder skjulte fælder, som dræber og lemlæster tilfældigt. Og selvom flokken forsøger at holde sammen, bliver deres antal langsomt, men sikkert reduceret. I Cube-universet er ingen trygge. Spørgsmålet er: Hvad laver de der? Hvem er det, der overvåger dem? Og hvad sker, hvis de finder frem til udgangen?