Shikichi og Tomi forlader deres landsby for at besøge deres voksne børn i Tokyo: Koichi, som er læge med egen praksis, og Shige, som driver en skønhedssalon. Selvom de ikke ses ofte, virker børnene ikke ovenud begejstrede for forældrenes besøg. I et travlt storbyliv har de ikke engang tid til at vise dem rundt i byen. Den eneste, der tager sig tid til forældrene, er Noriko, deres afdøde søns kone.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

I Min store græske tur forsøger den græsk/amerikanske rejseguide Georgia (Nia Vardalos) at få en busfuld af skøre turister til at interessere sig for den græske historie, hvilket viser sig at være noget af en udfordring. Georgia har svært ved at få de mange forskellige personligheder og kulturer til at fungere sammen. Det lykkes imidlertid én at turisterne, at få Georgia til at se tingene fra den humoristiske side – og at finde kærligheden.

Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.