Hee-Bong har en lille café ved bredden af Seouls Han-flod. Han er enlig far og mens midlerne er små, er familiesammenholdet stort. Floden gemmer dog på en hemmelighed, som får store konsekvenser for den lille familie: En gigantisk, muteret haletudse, der skaber rædsel i hele den koreanske hovedstad, og som vælger at kidnappe Hee-Bongs yngste datter.
I den isolerede by Barrow i Alaska, er der årligt nat i en periode på 30 dage. En gruppe sultne vampyrer vælger derfor netop dette sted og tidspunkt til at slå sig løs. Det eneste håb for lokalbefolkningen er den lokale sherif Eben Oleson og hans kone Stella, som tager kampen op mod den blodtørstige overmagt.
Karen er en amerikansk udvekslingsstudent i Tokyo. Hun har lige overtaget en vagt som socialhjælp for en ældre dame, der bor i en gammel villa i udkanten af byen. Men Karen finder kvinden i en uforklarlig trance. Og hun kan høre noget rumstere på husets første sal. Den frygtelige forbandelse, der i årevis har gemt sig i husets gamle vægge, er blevet bragt til live. Den vil tage ophold i alle, der træder indenfor – og suge livet ud af dem, før den bevæger sig videre til næste offer…
Aubrey Davis ankommer til Tokyo for at besøge sin søster Karen, der ligger på hospitalet. Karen har mareridt over, at forbandelsen skal hjemsøge hende, men ingen tager hende alvorligt. Tre skolepiger besøger et forladt hus og åbner op for en kraft, de ikke selv er i stand til at kontrollere. Én efter én rammes indbyggere forskellige steder i verden af forbandelsen, og en gruppe mennesker samles i forsøget på at løse forbandelsens hemmelighed for at kunne redde deres eget liv.
En socialarbejder begynder at grave i den overnaturlige verdens fænomener, mens hun undersøger, hvordan flere personer døde, mens de sov. Da hun finder en forbindelse til søvnforstyrrelser, går hun med i en mystisk gruppe, som kalder sig ”Night Hag” og henvender sig til den, der virkelig tror på forbindelsen.