Da en kvindes første kærlighed pludselig kommer ind i hendes liv igen, ændres hendes forhold til en charmerende, men voldelig neurokirurg, og hun indser, at hun må lære at stole på sin egen styrke for at træffe et umuligt valg for sin fremtid.
Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.
Einar er en ældre knarvorn landmand, der bor på sin gård sammen med sin bedste ven og medarbejder, Mitch. En dag dukker hans svigerdatter Jean op med et, for ham, ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt parforhold. Einar hader Jean, som han er overbevist om var skyld i sønnens død, og Jean hader at være på gården, men har ikke noget valg.
Den hårdtarbejdende servitrice Slim (Jennifer Lopez) troede, hun ville få et liv i ægteskabelig lykke, da hun giftede sig med sin drømmefyr Mitch (Billy Campbell fra Once and Again). Efter de har fået deres første barn, begynder hendes perfekte liv at krakelere, da hun opdager Mitchs mørke side - en sygeligt jaloux og tyrannisk person, der forvandler tillid, lykke og kærlighed til frygt. Slim, der er rædselsslagen og frygter for sit barns liv, vælger at flygte med datteren. Men Mitch er nådeløs og hyrer kyniske håndlangere i sin jagt på det bytte, der engang var hans familie. Til sidst bliver Slim tvunget til at konfrontere jægeren, og hun og Mitch kaster sig ud i en intens psykisk og fysisk kamp, hvor Slim én gang for alle vil vise ham, at hun har fået NOK!
Sekretæren Tess McGill har ambitioner om at komme til tops i New Yorks mæglerverden. Det er en branche, der kræver spidse albuer, og det går hurtigt op for Tess, at hun må gøre noget særligt, hvis hun skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt. Ikke mindst da hun opdager, at hendes kvindelige chef pønser på at stjæle en af hendes bedste ideer.
Den unge Laura har giftet sig med sin drømmemand Martin, og alt burde være idyl. Men bag Martin's charmerende ydre gemmer der sig en sygeligt jaloux, voldelig og hysterisk perfektionistisk psykopat, der ikke går af vejen for at give Laura tæsk, hvis håndklæderne på badeværelset ikke hænger, som de skal! Laura venter nu blot på det helt rigtige tidspunkt at stikke af, men hun ved også, at galningen Martin vil sætte alt ind på at opspore hende – uanset hvor hun flygter hen.
Baseret på Robert Crumbs berømte tegneseriefigur er dette en så politisk ukorrekt film som det overhovedet kan tænkes og vi er tilbage i 72! At referere noget sammenhængende fra den er meningsløst, for det er et frontalt angreb på alle autoriteter og normalmoral og det er gjort med stor humor og megen energi. Mange sjove optrin og særligt Fritz der ordner den sorte ko er godt lavet. En provokerende men intelligent lavet satire over sen 60´ernes amerikanske liv og kultur samt forholdet mellem sorte og hvide, autoriteter vs. autonomi osv. osv. Se den!
Kæresten har raseret Dorothys lejlighed, hældt rød maling over hendes hund og stjålet hendes sparepenge. Hun syder stadigvæk af raseri, da hun overværer en anden ung kvinde få en læsterlig omgang bank af sin kæreste. Nu er det nok! Hun knalder et metalrør i kraniet på stodderen. Ved fælles hjælp slæber de den bevidstløse fyr hjem til Dorothy og deponerer ham i badekarret. Da han svimmel og omtåget forsøger at rejse sig op, skvatter han omkuld, banker hovedet i gulvet – og dør.