Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.
DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...
Tom Stall lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie, og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana. Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin Diner. Men Tom nægter at overgive sig. Han mobiliserer alt mod og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten. Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver meget mod sin vilje hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor. Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham...
. En film om en lykkelig familie, som selv døden ikke kan skille ad. Chris og hans kone, Annie er tæt sjæleligt forbundet. Men da de pludselig mister begge deres børn i en frygtelig bilulykke, kommer deres ellers så stærke ægteskab på en svær prøve. Men bedst som alt går godt igen, omkommer også Chris i en bilulykke og befinder sig pludselig i himmelen - et paradis, der kunne være skabt efter hans egen personlighed, og som ligner det smukkeste maleri. Annie er nu helt alene og dybt deprimeret. Hun orker ikke mere og begår selvmord. Da Chris hører den sørgelige nyhed, får han hjælp af den venlige skytsengel Albert, så han kan lede efter sin elskede Annie oppe i himmelriget. Fast besluttet må Chris ud på en lang rejse, der går både gennem himmelen og helvedet.
Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.
Et nygift præstepar fra England bliver ved deres ankomst til Sydney i 1930'erne pålagt at tale sig til rette med en maler, der efter kirkens mening er for vovet. Mødet med maleren, hans familie og hans tre smukke, unge og ublufærdige modeller varer længere end planlagt, og det bliver en oplevelse for livet for det unge præstepar.