Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

Alice er på et hængende hår sluppet ud af den underjordiske Hive Facility, men bliver hurtigt trukket ind i krigen mellem de levende og zombierne over jordens overflade.

Spøgelsesdoktoren James Harvey og hans datter Kat ankommer til det gamle hjemsøgte slot Whipstaff Manor. Den griske ejer Carrigan Crittendon, har hyret Dr Harvey til at fordrive slottes usynlige beboere: et venligt men ensomt spøgelse, Casper, hvis eneste ønske er at få en ven, og hans skandaløse onkler Stretch, Stinkie og Fatso (“Spøgelsestrioen”). Hvis planen lykkes, vil Carrigan og Dibs kunne få fingre i slottets sagnomspundne skat. I mellemtiden bliver Casper og Kat gode venner, men Spøgelsestrioen accepterer ikke “kød og blod” i deres hus…

Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael er tilbage! Sjovere, hurtigere og coolere end nogensinde! Efter at have besejret deres ærkefjende, Flænseren, fordriver de fire Turtles nu tiden i deres kloakhjem med pizza, skateboards og småjobs. Men mørke kræfter lurer på byens overflade, og snart kommer vennerne på deres hidtil hårdeste opgave… Med en uovervindelig hær af monstre vil milliardæren Max Winters overtage verdensherredømmet, og de fire ninja-padder får brug for alle deres tricks og moves!

I de uoverskuelige, klaustrofobiske gange på forskningsstationen på Mars er et dødbringende uhyre – eller flere – løs. Stationen bliver sat i karantæne og et lille hold specialtrænede marinesoldater bliver sendt ind i gangene for at finde ud af, hvad der har udløst alarmen. Det bliver en jagt i halvmørke, gennem slimede kloakker efter væsner, som soldaterne kun halvvejs aner er om det næste hjørne. Hvor de kommer fra, og hvilke frygtindgydende kræfter de har, finder de først for sent ud af. De er gået ind i en moderne udgave af Helvede.

Natten mellem den 9. og den 10. juni 1912 i byen Villisca, Iowa, blev 8 menne-sker brutalt myrdet med en økse i samme hus. Sagen blev aldrig opklaret. The Axe Murders of Villisca tager udgangspunkt i begivenheden og fortæller historien om barndomsvennerne Caleb, Denny og pigen Jess, der sammen er rejst til dette hus for at optage en episode til deres online show om paranormale begivenheder. Ikke overraskende er det en meget dårlig ide.