Corey forlader fængslet med en plan til et dristigt juvelkup. Efter et opgør med sine tidligere kammerater møder han Vogel, der er på flugt fra politiet. Men kuppet kan kun udføres, hvis de to kan finde en skarpskytte, der vil medvirke. Imens benytter den utrættelige politimand Mattei alle kanaler og metoder for at opspore Vogel.
Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent
Den gode Sherlock Holmes har en hjerne ud over det sædvanlige, men holder sig heller ikke tilbage for en god gammeldags nævekamp. Sammen med sin gode ven, dr. Watson, optrevler den berømte detektiv en skummel plan, der truer med at bringe hele landet i knæ. Lord Blackwood er den væmmelige skurk, mens den dekorative Irene Adler, som altid, gør sit for at distrahere Holmes.
Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.
En psykopatisk seriemorder er løs i New Yorks bøsseklubber, hvor han tager livet af sine ofre med bestialske S/M-metoder. For at efterforske sagen må politimanden Steve Burns arbejde under dække som læderklædt homoseksuel og lære at begå sig i det benhårde undergrundsmiljø.
Clint Eastwood er politimanden Wes Block, som er en god far for sine to døtre, men som siden hans kone forlod ham er begyndt at opsøge prostituerede, med hvem han dyrker en række stadig mere bizarre sexlyster. Da han bliver sat på en sag, der involverer nogle brutale mord på prostituerede i New Orleans' Red Light District, genkender han visse af morderens træk og manerer hos sig selv og føler, at hans arbejds- og privatliv støder mod hinanden på foruroligende vis.
John Berlin er en træt og udbrændt Los Angeles-strømer. Hans altopslugende besættelse af at fange mordere har ødelagt hans ægteskab og - ikke mindst - hans sjælefred. Berlin flytter derfor til en mindre by for at få styr på sin tilværelse - men bliver hurtigt rodet ind i en ny kompliceret mordsag. Under efterforskningen bliver han overbevist om, at der er tale om en massemorder - og at morderen vil slå til igen... En blind pige, Helena har mødt den mand, John mistænker, og hun er det eneste spor, John kan gå efter. Efterhånden som John stadig bliver mere involveret i sagen og forelsker sig i Helena, udvikler efterforskningen sig til et sandt mareridt, hvor alle kommer under mistanke - inklusiv ham selv!