Da forfatteren Sam Dalmas rammes af skrivekrampe, er det nærliggende, at han vender hjem fra sit ophold i Italien. Men da han en sommeraften går forbi et kunstgalleri, bliver han vidne til et brutalt mord, som foregår inde bag indgangspartiets glasrude. Som eneste vidne til den forfærdelige handling risikerer han at blive morderens næste offer.
En ung mand sidder indespærret på et sindssygehospital, efter at han som ung oplevede sin far skære armene af sin mor - en religiøs fanatiker og leder af sekten Santa Sangre, Helligt Blod. En dag dukker moderen dog op for at hente sønnen, da hun har brug for hans hænder til at føre kniven mod de vantro. Og det i ordets bogstaveligste forstand. Snart indleder mor og søn et sandt voldsorgie af mord og hævn.
Da den 6-årige Andy Barclays babysitter på brutal vis skubbes ud af et vindue og dør, er der ingen, der tror på ham, da han siger, at Chucky - dukken han lige har fået i fødselsdagsgave - gjorde det. Men så begynder der at ske andre ting - grusomme ting. Og da det følgende orgie af grusomme mord bringer en detektiv på sporet af den dødsensfarlige dukke, opdager han, at de virkelige rædsler først lige er begyndt. Den sindssyge dukke pønser på at overføre sin onde ånd til et levende menneske, nemlig lille Andy.
Laurie Strode konfronteres en sidste gang med Michael Myers, den maskerede mand som har hjemsøgt hende, siden hun med nød og næppe undslap hans blodrus for 40 år siden.
En fotograf hyres til at optage en døende mands sidste testamente på video i en hytte langt ude i skoven. Men den døende har knapt så travlt med at dø, og snart begynder kattens iskolde leg med musen i denne semidokumentariske found footage-gyser, der bruger mediet lige så kreativt som gode gamle ’The Blair Witch Project’.
Sovebyen Rosedale plages af en række blodige uheld og mord, som postes på de sociale medier, men ingen mistænker, at det er de to overgearede slyngveninder Sadie og McKayla, som står bag voldsepidemien. De er nemlig afhængige af det kick, det giver, og de skyr ingen midler for at få likes. 'Tragedy Girls's univers er et herligt remix af alt fra 'Heathers' og 'Clueless' til 'Scream', 'Fredag den 13.' og 'Kannibalmassakren' og bevæger sig æstetisk et sted mellem Disney Channel og 80er-splatter. Den kender sine referencer, men overgør dem aldrig, så alle kan være med. Og så er den en rigtig, underholdende generationsbrobygger mellem gamle horrorhoveder og friske teenagere.
Kunne du gøre det utænkelige? Syv college studerende får testet deres yderste grænser på en velfortjent ferie efter eksamenstiden. En uinviteret gæst tvinger dem til et dødeligt spil, hvor der kun kan blive én vinder. Ville du være i stand til at dræbe dine bedste venner? Ville de være i stand til at dræbe dig?