Henri Young bliver uskyldigt fængslet i Alcatraz. Han forsøger at stikke af flere gange uden held, og først efter tre år i isolation lukkes han ud. Kort efter myrder Young den mand, som sladrede om hans flugtforsøg, og Young anklages for mord. Den unge principfaste advokat James Stamphill bliver Youngs forsvarer, og mod alle odds anklager han hele det amerikanske fængselssystem for overlagt mord.

Frank Leone er en mønsterfange og nyder som sådan en række ekstra privilegier. Det får dog en brat ende da den sadistiske Drumgoole bliver fængselsinspektør. Drumgoole hader Leone og er fast besluttet på at gøre hans ophold så ubehageligt som overhovedet muligt. Selvom inspektøren usædvanlig ondskabsfuld, er Leone ikke sådan lige at knække.

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Den sorte småsvindler Franklin Hatchett bevæger sig til dagligt på kanten af loven, men en dag må han helt uforskyldt se sig eftersøgt som politimorder. Hans eneste redning er tilsyneladende tv-journalisten James Russell, der tror på hans uskyld og hjælper ham, naturligvis ikke mindst fordi det vil gøre underværker for Russells træge karriere. Det går ikke stille af sig.

Stik manden, der installerer dit kabel-tv, en halvtredser, så giver han dig alle kanaler gratis. Det trick prøver Steven, der lige er blevet forladt af sin kæreste og derfor har brug for masser tv at trøste sig med. Det skulle han aldrig have gjort. For den her fyr vil ikke have penge, men venskab, og før Steven ved af det, har han fået sig en ven for livet… som vel at mærke er rablende vanvittig. Nu bliver hans hjem invaderet af de særeste personer, han bliver hevet med til de mest bizarre restauranter og har i det hele taget aldrig tid til at se de mange kanaler, han var ude efter fra starten af. Men da det går ud over hans forsøg på at vinde hans kæreste tilbage, siger han stop. Det skulle han heller ikke have gjort.

Brødrene Gabriel og François har fulgt hver sin bane i livet. Gabriel er professionel forbryder, mens hans lillebror er blevet politimand. Da Gabriel bliver løsladt efter ti år bag tremmer for mord, flytter han ind hos François. Han lover at holde sig på den rigtige side af loven, men snart begynder han alligevel at falde tilbage i sine gamle vaner.

Gangsterbossen Paul Vitti (Robert De Niro) nærmer sig slutningen af sit ophold i fængslet. FBI-agenterne, der overvåger ham, er forbløffede: Den før så frygtede og hårde mand går sløvt rundt i sin celle – når han da ikke lige bryder ud i sang, primært fra "West Side Story". For at undersøge, hvorvidt Vitti bluffer for at blive prøveløsladt før tiden eller han virkelig har fået et nervøst sammenbrud i følgevandet på de dødstrusler, han har modtaget fra en rivaliserende familie, sendes han til psykolog – nærmere bestemt til Ben Sobel (Billy Crystal), der tidligere har haft ham i terapi.

En dybt traumatiseret kvinde indsmurt i blod ankommer til skadestuen. Betjent Lorenzo bliver tilkaldt, og hun forklarer chokeret, at hendes bil er blevet stjålet, og at hendes lille søn lå på bagsædet og sov. Under afhøringen forklarer hun, at en sort mand tvang hende ud af bilen, og at det skete i den sorte ghetto, hvor hun arbejder som lærer. Kvindens bror er betjent, og inden længe spærrer et kæmpe politiopbud hele området af til stor frustration for områdets beboere. En gammel konflikt mellem politiet og de sorte blusser op, da beboerne føler sig uskyldigt anklaget, og situationen er ved at komme ud af kontrol. Lorenzo forsøger sammen med moderen at finde forbryderen og ikke mindst den lille dreng, før det er for sent, men samtidig har Lorenzo en nagende tvivl omkring kvindens forklaring – hendes historie hænger ikke helt sammen…

Michael Myers forvandlede Halloween fra en hyggelig børnenes fest til et mareridt. Seks år efter at Myers efter sigende skulle være død i en brand. Myers er nu vendt tilbage for at slå ihjel igen. Det er Hallowen og mens indbyggerne i Haddonfield tror at det er sikkert at fejre Halloween igen slår Myers til igen, og efterlader sig et spor af blodige lig. I takt med at dødstallet stiger bliver Myers største hemmelighed afsløret.