Den franske modstandsaktivist Fontaine dømmes til døden af nazisterne og bruger al sin vågne tid på at planlægge sin flugt ud af fængslet. En dødsdømt flygter af Robert Bresson vandt instruktørprisen i Cannes. Hans minimalistiske og nervepirrende dramathriller er baseret på virkelige hændelser i nazifængslet i Lyon under Anden Verdenskrig.
FBI har et godt øje til skurken Cody Jarret, der til sidst tilstår et mindre røveri for at give sig alibi i forbindelse med et større. Senere bryder Cody ud af fængslet sammen med cellekammeraten Hank, og de to samler Codys gamle bande for at planlægge et røveri mod en pengetransport. Men Hank viser sig ikke at være den forhærdede forbryder, han giver sig ud for.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
Familien Fowler lever et ganske normalt liv i en lille by i staten Maine. Matt (Tom Wilkinson) er byens læge og ynder at fiske, hans hustru Ruth (Sissy Spacek) er skolens musiklærer, og deres søn Frank (Nick Stahl) er hjemme i sommerferien efter sit første år på college. Frank er forelsket i den noget ældre Natalie (Marisa Tomei), der ikke helt er blevet skilt fra sin ex-mand Richard, som er sygeligt jaloux over at se sin kone rende rundt med en anden mand. Snart rammer en grusom tragedie, der fuldstændig splitter den lille Fowler-kernehusholdning.
Et ungt par kommer kørende langt ude på landet blandt markerne i Iowa. Pludselig rammer de til deres rædsel en lille dreng, men chokket bliver bestemt ikke mindre, da de erfarer, at han allerede var død, da de ramte ham. Hans hals er skåret over... De tager liget med ind til den nærliggende landsby, men det skulle de nok aldrig have gjort. De er nu de eneste voksne i live på denne egn, men det ser udelukkende ud til at være et spørgsmål om tid...
I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!