En dag under en flugt fra sine kreditorer gemmer den unge manuskriptforfatter Joe Gillis sig i en garage til et palæ på Sunset Boulevard. Her møder Joe den tilbagetrukne stumfilmstjerne Norma Desmond, der vil hyre Joe til at renskrive et comeback, hun har arbejdet på i flere år. Den kyniske og opportunistiske Joe siger ja til det håbløse projekt og er snart fuldstændig i hænderne på Norma. Alt imens følger Normas chauffør Max Von Mayerling tavst begivenhederne fra sidelinien.

Det er historien om forsikringssælgeren Walter Neff (Fred MacMurray), som tryllebindes af mødet med en blond femme fatale, Phyllis Dietrichson (Barbara Stanwyck). Sammen planlægger de at skaffe hendes mand af vejen. Mordet planlægges og udføres omhyggeligt Walters overordnede (Edward G. Robinson) er sikker på, at noget ikke er, som det skal være; den afdøde har netop tegnet en livsforsikring med en såkaldt "double indemnity" klausul - og sandsynligheden for så efterfølgende at dø i et ulykkestilfælde, der dækkes af policen - er uendelig lille. Han mistænker ikke umiddelbart sin trofaste medarbejder, men da undersøgelserne i ubehagelig grad nærmer sig sandheden, erfarer Walter, at han måske slet ikke står foran en ny tilværelse med en smuk, ung kvinde - men at hun i virkeligheden har helt andre planer.

En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.

Efter at være blevet uretfærdigt anklaget for et tyveri falder en filmoperatør og håbefuld privatdetektiv i søvn under en forestilling, og drømmer sig ind i filmen, hvor han er mesterdetektiven Sherlock Jr., som skal finde de forsvundne perler og redde pigen fra hans rivals forbryderiske kløer.

Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

Ann er prinsesse og keder sig bravt. På en rejse til Rom pjækker hun fra sine officielle pligter og tager ud for at opleve byen incognito. Hun møder journalisten Joe, der får færten af en god historie, og derfor lader som han ikke genkender hende. Joe tilbyder at vise hende den evige stad og bliver i processen forelsket til op over begge ører i den dejlige prinsese.

Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind hos andre mennesker og overnatter, hvorpå han rydder op efter sig og forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han dog ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to, der lever sammen som moderne storbynomader. Filmen er dialogfattig, men utrolig gribende i sit portræt af de to outcasts, der lever usynlige liv. Det sublime ved ’Tomme huse’ er, hvordan den forener det hårde og realistiske verdenssyn, der kendetegner Kim Ki-duks film, med elementer af enkel, smuk magi.

Den mexicanske narko-politimand Mike Vargas er på bryllupsrejse med sin hustru. Idyllen afbrydes dog hurtigt af et bilbombe-mord, som Vargas drages ind i opklaringen af. Det er starten på en omsiggribende kriminalintrige, hvor Vargas pludseligt befinder sig i et minefelt af magtmisbrug, korruption og ondskab.

Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

Hitchcocks thriller om dobbeltheden i mennesket, personificeret af den psykopatiske Bruno (Robert Walker) og den "gode" Guy (Farley Granger), regnes for en af hans bedste film. De to mødes i et tog, Bruno hader sin far, Guy er nyforelsket og træt af sin utro kone. Bruno foreslår, at han og Guy skal "bytte" mord, således at de hver for sig har et alibi. Guy slår Brunos forslag hen som en spøg, men Bruno går ufortrødent i gang med sin del af den foreslåede plan!

En stakkels jazzmusiker plages af tanken om, at hans kone er ham utro. Bedre bliver det ikke, da han senere bliver anklaget for at have myrdet hende. En ung bilmekaniker bliver af en fristende smuk kvinde draget ind i et net af løgne og bedrag. Deres skæbner bliver knyttet sammen ved det, at de personer der gør deres liv så besværligt, måske er én og samme person. Og gennem en række mystiske og utrolige hændelser - som faktisk sætter spørgsmål ved deres egen identitet - knyttes de endnu tættere sammen. De kastes ud i en mental rejse fyldt med visuelle og lydmæssige oplevelser. Hvem er hvem, og hvem har gjort hvad?

I løbet af nogle dage udspilles på et gods en handling, der afspejler tiden, dvs. slutningen af 30'erne. En gruppe aristokrater leger med kærligheden og livet på randen af afgrunden, og dette spil har sin parallel i et tilsvarende, omend mindre elegant spil blandt tjenerskabet. Ikke blot herskabet kritiseres, tjenerskabet er ligeså snobbet og konventionelt.

I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

En ung mand Grey, ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.

I 1960'ernes Hongkong flytter forfatteren Chow ind på et hotelværelse. Han lider under mindet om et uforløst kærlighedsforhold og begynder at skrive en science fiction-roman om et tog, der kører mod året 2046, hvor man kan genfinde den tabte tid. På overfladen lever han et ubekymret playboy-liv med mange smukke kvinder. Men Chow kan ikke for alvor give sig hen, for han kan ikke glemme sin store kærlighed.

Tom Ripley er enmenneskelig kamæleon med evnen til at passe ind i ethvert miljø. Han bliver af en rig værftsejer hyret til at rejse til Italien og overtale dennes søn Dickie (brillant spillet af Jude Law) til at vende tilbage til familiens forretning. Men Tom bliver dybt fascineret af Dickie, og snart har han møvet sig godt og grundigt ind i hans liv. Men én ting er at blive venner med Tom... noget andet er at slippe af med ham igen.

Den 16. juni 1959 dør Superman. Eller rettere: skuespilleren George Reeves. Den populære helt i tv-serien om Superman bliver fundet skudt gennem hovedet, sandsynligvis selvmord. Det er den lille tvivl i 'sandsynligvis', som privatdetektiven Louis Simo begynder at bore i. Reeves' kæreste var en halv time om at rapportere dødsfaldet til politiet, selv om hun holdt fest nede i stueetagen. Og han havde lige fortalt, at han ikke ville gifte sig med hende – hævder Reeves' mor. Samtidig kommer Simo på sporet af en af Hollywoods velbevarede hemmeligheder, nemlig, at Reeves i årevis har været Toni Mannix' elsker. Det er hende, der har betalt for huset, for rollen som Superman gav popularitet, men ikke mange penge. Og i baggrunden finder Simo hendes mand, MGM's berygtede fixer Eddie Mannix, der både har skabt og knust karrierer.