Dean Corsa lever af at opspore sjældne, gamle bøger for rige samlere. Med da en klient viser ham et særdeles velbevaret eksemplar af "The Nine Gates And The Kingdom Of Shadow", tror han simpelthen ikke sine egne øjne. Bogen er en legende i okkulte kredse, skrevet i 1600-tallet, efter sigende i samarbejde med Satan selv. Derfor blev samtlige eksemplarer brændt på bålet - sammen med forfatteren. Skjult i de gamle skrifter findes anvisninger på, hvordan man påkalder De Onde Magter. En satanisk manual. For en mand som Corsa udgør de ældgamle gåder en uimodståelig fristelse. Men rækker man Fanden en lillefinger...
I en by i Maine åbner Leland Gaunt den lille butik 'Needful Things'. Her kan den handlende få præcis, hvad han eller hun begærer allermest. Men i stedet for betaling vil Leland have udført små uskyldige løjer. Snart udvikler situationen til et niveau, hvor lokalbefolkningen ligger krig med hinanden, mens den lede Leland sider og gnider sig i hænderne
Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.
New York City, 1979: Et sygehus på Manhattan. Et barn fødes med et udsædvanligt modermærke. Nedtællingen er begyndt. Christine vokser op og bliver en smuk ung kvinde. Hun trækkes modvilligt ind i et djævelsk spil, hvor en mystisk mand dukker op den 29. december 1999. Et spil, der kan indebære dommedag for menneskeheden. Det er nu op til Jericho Cane, en afdanket eks-politibetjent, at forhindre katastrofen. Cane trækkes ind i det ene skræmmende møde efter det andet, og indser snart at Christine er nøglen til en overjordisk kraft uden menneskelige proportioner, og at hun er født i forbindelse med et urgammelt profeti. Nu er det, at hele menneskeheden må lægge deres liv i hænderne på én eneste mand.
Et afslappende weekendkrydstogt ombord på en luksusyacht udvikler sig til et frygteligt mareridt for seks ex-high school venner, da ingen af dem tænker på at hænge en stige ud over rælingen, inden de hopper i Den Mexicanske Golfs indbydende, azurblå vand. I takt med at deres situation begynder at bundfælde sig, breder panikken sig. Deres desperate, forgæves forsøg på at komme ombord på båden, udmatter dem alle. For en af pigerne, Amy, er situationen helt uudholdelig. Hun kæmper for at holde sig oven vande, hun kæmper mod sin vandskræk og hun tortureres ved tanken om hendes nyfødte datter Sara, der stadigvæk er ombord på båden.
Efter at have været igennem hele to grufulde magtkampe med det onde hinsides vælger familien at sende deres yngste, Carol Anne, af sted, for at hun kan bo sammen med sin onkel og tante i storbyen. Men heller ikke her kan Carol Anne føle sig sikker for de onde kræfter, der er ude efter hende og hendes overnaturlige talenter.
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…
Politimanden Jeremy blev bortført som barn og bruger nu en del tid på at finde ud af, hvem der kidnappede ham. Da der pludselig begynder at forsvinde børn i lokalområdet opdager Jeremy en del ligheder med sin egen bortførelse. Ledetrådene fører Jeremy til et urgammelt sagn om den mytiske skabning Krampus, og han sætter sig for at komme til bunds i mysteriet og samtidig forhindre at flere børn forsvinder.