I 1942 sejler U-96 ud på Nordatlantens jagtmarker, hvor den tyske flådes ulvekoppel angriber de allierede konvojer, der holder Storbritannien i live. I månedsvis lever besætningen som sild i en tønde, mens de venter på byttet. Da det går løs, bliver de selv de jagede, og dybvandsbomberne driver u-båden længere og længere ned i dybet. Kaptajnen: Jürgen Prochnow. Løjtnant Werner: Herbert Grönemeyer. Maskinmester: Klaus Wennemann. Manuskript og instruktion: Wolfgang Petersen efter Lothar Günther-Buchheims selvbiografiske roman.
Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.
Antwone Fisher er sømand i den amerikanske flåde - og i besiddelse af et grimt temperament. Han beordres til at gå i terapi hos psykiateren Dr. Jerome Davenport. Langsomt men sikkert kommer han sammen med Davenport ind til kernen i sin vrede: En svær og traumatisk barndom. Men kan han tilgive og kommer videre med livet? Filmen er baseret på virkelige hendelser.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
Sinbad møder den vansirede sultan, den smukke slavinde og den hashishrygende døgnigt som han sejler på eventyr efter skatten, der kan redde sultanens rige fra den onde Koura. Flotte stop-motion effekter af Ray Harryhausen, godt manuskript med vid og spænding af Brian Clemens og fremragende score af Miklos Rozsa, kort sagt: God gammeldags underholdning.
Sinbad, den modige sømand og Prins af Baghdad, styrer sit skib mod Charnak for at anmode Prins Kassim om hans søsters, Farahs, hånd. Men Sinbad opdager, at Kassim er blevet fortryllet af sin djævelske stedmoder, Zenobia. For at bryde den onde besværgelse, bliver Sinbad nødt til at drage ud på en rejse, der er mere farefuld end nogen rejse, en dødelig har begivet sig ud på.
Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.
Godt et kvarter inde i denne film fra 1930, der er baseret på et skuespil af Eugene O'Neill, hørte publikum for første gang stumfilmdivaen Greta Garbos stemme. "Gimme a whiskey," sagde hun, og herefter var hun også talefilm-stjerne. Anna Christie er et drama om en tidligere prostitueret, hvis fortid truer med at ødelægge hendes chancer for en lykkelig tilværelse. Filmen blev også indspillet i en tysk version (side B), som efter Garbos mening var bedre.
Kom med om bord på Nautilus og sejl med ud på et mystisk men tryllebindende undervandseventyr! Kirk Douglas, Paul Lukas og Peter Lorre ses i hovedrollerne som de overlevende fra et skibsforlis. De holdes fanget af den ondsindede Kaptajn Nemo, der brillant spilles af James Mason. På grænsen mellem at være et geni og fuldstændig skør, har Nemo besluttet sig for et livsfarligt krydstogt på de syv verdenshave. Men kan fangerne forhindre ham i hans onde planer, før han tilintetgør verden? Disneys filmatisering af Jules Vernes betagende mesterværk, vandt en Oscar(R) i 1954 for "Best Special Effects and Color Art Direction".