I FUTURAMAS seneste og mest tentakel-fyldte episke fortælling oplever vi, at selve universet rives åbent og afslører en passage til et andet univers. Men hvad findes derinde? GYS? KÆRLIGHED? Eller måske begge, hvis der skulle dukke et ulækkert kæmpemonster op, som har romantiske intentioner! Det er intet mindre end menneske- og robotheden, der står på spil, idet vores venner fra FUTURAMA begiver sig i kamp med... THE BEAST WITH A BILLION BACKS

En genial videnskabsmand bliver besat af tanke om at opfinde en maskine, der kan overføre materiale fra ét sted til et andet. De første tests er lovende, men så begynder han at eksperimentere på mennesker. Og han starter med sig selv! Det hele begynder dog at gå galt, da en helt almindelig flue ved et uheld kommer ind i maskinen.

Dette er den oprindelige, klassiske gyserfilm, hvor ét af filmhistoriens mest berygtede monstre for første gang så dagens lys. Lon Chaney Jr. Larry Talbot, som vender hjem til sin far (Claude Rains) Wales og møder en smuk kvinde, Jenny (Evelyn Ankers) En skæbnesvanger aften følger Talbot Jenny til et lokalt karneval, hvor hendes skæbne afsløres af en spåkvinde. Filmens drømmeagtige atmosfære, dens scenografi og dens uhyggelige temamusik gør The Wolf Man til et mesterværk inden for genren og filmhistorien.

Omkring århundredeskiftet sendes den engelske ingeniør John Patterson til Afrika for at lede et brobygningsarbejde. Byggepladsen hjemsøges imidlertid af to glubske løver, der æder en hel del af de afrikanske arbejdsmænd. Patterson må derfor dræbe løverne hurtigst muligt og får hjælp hertil af storvildtjægeren Remington.

Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem.

En hyggelig sightseeingtur op ad en af floderne i Australiens Kakadu Nationalpark bliver forvandlet til et mareridt for en håndfuld uskyldige turister og bådens kaptajn, den afslappede kaptajn Kate Ryan (Radha Mitchell). Undervejs ser de rejsende et nødsignal fra længere oppe ad floden, og Kate føler sig forpligtet til at undersøge det nærmere. Det skulle hun dog aldrig have gjort (hvis hun bare havde vidst, hun var med i en gyserfilm!). Kate styrer båden og de intetanende turister ud af de normale sejlruter, og de kommer til en del af floden, hvor en gigantisk - og glubsk - krokodille hersker. Og den bryder sig ikke om, at fremmede trænger ind på dens territorium!

Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.

Ganske vist døde Ellen Ripley i 'Alien 3', men ved hjælp af nogle blodprøver bliver hun klonet og genopstår ombord på et videnskabeligt-militært rumfartøj. Videnskabsmændene fjerner den alien, som er inde i hende med henblik på at studere og tæmme den. Men - ikke overraskende - kan den ikke tæmmes, og snart er helvede løs om bord.

Mens Donna og Vic Trenton kæmper for at holde sammen på deres skrantende ægteskab, bliver sønnen Tad gode venner med en stor sanktbernhardshund, der ejes af familiens mekaniker. Men hvad de ikke ved er, at et flagermus bid har forvandlet Cujo fra en rar og venlig hund til en frådende dræber. Mens Vic er på forretningsrejse, får Donna og Tad problemer med bilen, og de gennemlever nu deres værste mareridt - fanget af en dæmonisk og nådesløs helvedeshund.

Mary og hendes søn Charles ligner almindelige mennesker, men i virkeligheden er de søvngængere, en slags blanding af varulve og vampyrer, hvis livret er jomfruer. Charles har planer om at sætte tænderne i den søde Tanya, men hun har mere ben i næsen end først antaget og sårer ham hårdt. Mary og søn beslutter at hævne sig grusomt.

London, år 2008. Ozonlaget fortsætter med at ændre vejret i uhyggelig grad. Effekten er et økologisk mareridt: Ukontrolleret forurening, oversvømmelser, kriminalitet, vold og oprør. Og nu hærger en ny rædsel de rottebefængte gader. En umenneskelig dræber, der brutalt flår hjertet ud af sine ofre. For den hårdhudede betjent Harley Stone udvikler det sig til et personligt opgør, da dræberen maltrakterer hans partner. Med en nyudklækket detektiv på slæb, og med følge af partnerens handlekraftige enke, erklærer Stone udyret den totale krig.

Blod orkidén er en sjælden blomst, der kan sikre evigt liv og rigdom til den medicinalvirksomhed, der finder den. En forskergruppe under ledelse af en hårdtslående lejesoldat bliver sendt dybt ind i Borneos jungle for at finde den sagnomspundne orkide. Ekspeditionen må kæmpe sig vej gennem brusende floder og slås mod giftige insekter, bidske krokodiller og blodtørstige hovedjægere – og så ved de endda ikke, at de bliver forfulgt af en endnu større fare – en flok giftige anakondaer, som er livsfarlige, 15 meter lange kødædende slanger, som vil gøre alt for at beskytte deres territorium, hvor blod orkidén vokser.

Dybt under Londons gader afbryder tyve med militær præcision det avancerede elektroniske sikkerhedssystem og trænger ind i en gigantisk bokshvælving proppet med historiske skatte fra hele verden. Allerbagerst – beskyttet af flere udspekulerede fælder – en hermetisk forseglet, sølvskinnende, korsprydet kiste med ukendt indhold.Senere ombord på flugtflyet brækker de i spændt forventning kistelåget og. De sidste rædselsvækkende minutter af deres liv slutter brat med blodsivende tandmærker på halsen.Få timer senere lander en ung, cool grev Dracula i USA, hvor ingen i vore dage tror på vampyrer. Den ældgamle ondskab er klar til at male byen rød…

Vampires terrorisere en by i Norrbotten, Sverige.

Regeringen har iværksat et tophemmeligt eksperiment, der skal gøre flagermus til intelligente dræbermaskiner. Men dræberflagermusene er undsluppet og har blandet sig med en normal flagermusflok i en lille amerikansk by. Nu må den seje lokale sherif og den kvindelige flagermusekspert gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre, at dræberflagermusene spreder sig til resten af landet. Og til resten af verden...