Filmen 'One Life' er et historisk drama om den virkelige historie om Nicholas Winton, der reddede 669 børn fra nazisterne i månederne op til 2. verdenskrig. Oscar-vinderen Anthony Hopkins kan ses i rollen som Nicholas Winton, der i december 1938 rejste til Prag, hvor han med egne øjne så de mange familier, der var flygtet fra nazisternes forfølgelse i Tyskland og Østrig. Halvtreds år senere, i 1988, plages Nicky af en vedvarende skyldfølelse over de børns skæbne, som han ikke kunne bringe i sikkerhed i England. Først da han deltager i et tv-program, hvor han bliver overraskes af nogle af de overlevende børn - nu voksne - kan han langt om længe finde ro i den sorg og skyld, som han har båret med sig gennem fem årtier.
Sommeren 1942. Nazisterne har besat Tjekkoslovakiet. En gestapoleder bliver skudt på et offentligt torv, og dr. Franz Svoboda, som skød, har mistet sin flugtvej. Det bliver en hæsblæsende jagt med løgne, forklædninger og spionage i Svobodas forsøg på at slippe levende ud af situationen.
Col. Jack Knowles bliver sat til at bevogte grænsen mellem Tjekkiet og Vesttyskland. På den anden side af grænsen har vi Col. Valachev. Begge er krigsveteraner, begge er blevet gjort mere eller mindre unødvendige af Glasnost og afkølingen af den kolde krig, så da de to støder hovederne sammen eskalerer en lille konflikt hurtigt til noget, der er tættere på en krigstilstand!