Cuba, Havanna i 1958. Den 18-årige Katey Millers far får job i Havanna, og de flytter derfor dertil. Forældrene ser gerne at Katey holder sig til de andre rige amerikanske teenagere i byen, men Katey tiltrækkes mere af den indfødte tjener Javier. Javier er en meget talentfuld danser og Katey overtaler ham til, at de skal stille op som par i en prestigefuld dansekonkurrence. Derfor må de mødes i smug og øve de "forbudte trin". Samtidig med at deres følelser for hinanden vokser, rykker den cubanske revolution nærmere…

1968. På The Ambassador Hotel i Los Angeles er der travlhed, for præsidentkandidat Robert Kennedy skal holde et vigtigt konvent på stedet. Hotellet huser også en utro direktør, en fordrukken sangerinde, en dørmand på pension, et par unge kampagnemedarbejdere på syre og mange flere, som alle bliver dybt berørte, da Kennedy brutalt bliver skudt ned!

D'Artagnan er blevet en usædvanlig kæk musketer takket være sin tidligere indsats. Imens truer storpolitikken med at ødelægge idyllen, og D'Artagnan og hans venner må igen lægge sig ud med den grå Eminence for at redde dagen, dronningens ære og Frankrigs fremtid.

Er du til fart og spænding a lá The Fast and the Furious, så er Biker Boyz måske sagen. Det er far/søn-historien om Manuel Galloway (Larry Fishburne), som er præsident for en motorcyklel-klub, som kun består af sorte arbejdere, der i weekenderne skifter kedeldragterne ud med læder og styrthjelme for at gøre vejene usikre. Filmens fokus er på det årlige ræs i Fresno, hvor Manuel forsøger at generobre sin mesterskabstitel.

Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.

Mowgli vokser op i junglen med pantere, bjørne og ulve som bedste venner. Den vilde dreng bliver opdaget af en oberst og hans dejlige datter, Kitty, der bringer Mowgli tilbage til civilisationen. Mowgli kan bedre lide jungle-livet, men bliver, fordi han er forelsket i Kitty. Imens lægger Kittys forlovede skumle planer.

Et nygift præstepar fra England bliver ved deres ankomst til Sydney i 1930'erne pålagt at tale sig til rette med en maler, der efter kirkens mening er for vovet. Mødet med maleren, hans familie og hans tre smukke, unge og ublufærdige modeller varer længere end planlagt, og det bliver en oplevelse for livet for det unge præstepar.