Den legendariske lejemorder John Wick har trukket sig tilbage, men da gangsteren Santino D'Antonia beder ham om at udføre et job, tvinges Wick til at efterleve den ed, han engang beseglede ved blod. Jobbet fører Wick til Rom, hvor han får hjælp af gamle bekendte, men da han opdager, at nogen har udlovet en dusør for at dræbe ham, ved han ikke, hvem han kan stole på.

Robert McCall befinder sig hjemme i det sydlige Italien, men han opdager, at hans venner er under kontrol af lokale kriminalchefer. Da begivenhederne bliver dødelige, ved McCall, hvad han skal gøre: at blive sine venners beskytter ved at tage imod mafiaen.

Bjørn, Louise og deres datter Agnes møder på en ferie i Toscana det hollandske par Karin og Patrick, der har deres søn Abel med. De to familier har fantastisk kemi, og da Bjørn og Louise tre måneder senere på en kold efterårsdag bliver inviteret til deres landsted i Holland, tøver de i første omgang, men takker ja - for hvad er det værste, der kan ske? Den gode stemning fra Italien er imidlertid forsvundet, og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel, hvor alle deres sociale spilleregler bliver udfordret. Men hvor meget vil de finde sig i? Hvor lang tid går der, før den høflige facade krakelerer? Og er det i virkeligheden dem selv, der er noget i vejen med?

Et bjergbestigereventyr forvandles til et skræmmende mareridt. Efter at Kelly har fanget mordet på sin bedste ven med sit kamera, bliver hun næste mål for en gruppe venner, som ikke skyr nogen midler for at ødelægge beviserne og fjerne alle, der står i vejen for dem. I et desperat håb om at komme i sikkerhed klatrer Kelly op ad en klippe, og hendes overlevelsesinstinkt kommer på en prøve, da hun sidder fast med morderne på kun seks meters afstand.

Rockstjernen Marianne holder ferie på en italiensk ø sammen med sin kæreste, Paul. Idyllen forstyrres, da Marianne's gamle flamme, den flamboyante producer Harry, uventet lægger vejen forbi sammen med sin unge datter Penelope. Harry synes opsat på at vriste Marianne fra Paul, mens den forføreriske Penelope får et godt øje til den muskuløse Paul.

Jack er lejemorder og har lige overstået et blodigt job i Sverige. Nu trænger han til en pause og slår sig derfor midlertidigt ned i en italiensk landsby, hvor han tager i mod en opgave om at konstruere et våben for den mystiske Mathilde. Jack nyder sit nye liv, bliver ven med en lokal præst og indleder en affære med den smukke Clara. Men for en lejemorder er det ikke ufarligt at sænke paraderne.

En kriminalbetjent efterforsker mordet på en ung sexarbejder, og en mystisk lejemorder går efter vidnerne.