En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Alfred Hitchock har iscenesat dette dejlige, komiske mysterie i New England. I hovedrollerne er John Forsythe, Academy Award-vinderen Edmund Gwenn, Mildred Natwick og lille Jerry Mathers. Derudover får Academy Award-vinderen Shirley MacLaine sin bemærkelsesværdige filmdebut. Så - hvem har dræbt Harry? Tjah! Han er død, og ingen har virkelighed noget imod det, men alle tror, at det er dem, der har gjort det.Efter adskillige opgravninger af liget, masser af humoristisk sans à la Hitchcock og kærlighedsaffærer hovedrollerne imellem, afsløres den rigtige dødsårsag, og Harry giver ingen dårlig samvittighed mere. Det er en dejlig historie og helt sikkert en anden slags film fra mesteren i spænding.

I en lille ørkenby går livet sin vante gang indtil en række at områdets beboere pludselig begynder at forsvinde på mærkelig vis. Valentine og Earl undersøger sagen og opdager at ørkensandet er hjemsted for gigantiske og meget sultne orme med store, spidse tænder. Sammen med landsbyens øvrige overlevende indleder de en desperat kamp for at undslippe.

Et amerikansk olieselskab sender en mand til Skotland for at opkøbe en hel landsby, hvor de vil bygge et raffinaderi. Men tingene går ikke som forventet.

En stresset læge forlader storbyen og slår sig ned på landet i et malerisk idyl. Men samtidig er der en anden nyankommen til byen, et stort, låddent kryb med otte ben, som slår sig ned i familiens lade, og kort tid herefter bliver den lille by rystet af en række dødsfald.

J.C. Wiatt tror hun har styr på sin tilværelse; hun er smuk, begavet og har det kølige overblik, der med sikkerhed vil lede hende til succes i erhvervslivets absolutte top. Altså lige til en spæd, yndig lille pige finder vej til hendes liv. Nu starter et desperat forsøg på at opretholde balancen mellem powerfrokoster og pudderkvaster, mens misundelige kollegaer og magtsyge chefer med det samme udnytter situationen til deres egen fordel. Men de har gjort regning uden mor, for her er en kvinde, der ikke kan holdes nede ret lang tid ad gangen. Og hun vil vise verden, at kvinder kan både nå - og få - det hele; og helt efter egne ønsker!

Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.

De små monstre blev drevet væk fra Kansas i den første film men forinden nåede de lige at lægge et par æg. En godtroende knoldesparker samler dem ind og sælger dem med kommercielt sigte, så byens børn alle kan få pænt dekorerede æg med hjem i anledning af højtiden. Men det varer ikke længe før de bliver udklækket og helvedet bryder løs igen i det lille samfund.

Supersheriffen er selvfølgelig Bud Spencer. Han er på flugt fra militæret, fordi han, meget mod sin vilje, er blevet jordisk plejefar for en lille dreng ude fra rummet, der bærer navnet Charlie. Militæret vil meget gerne tale med lille Charlie. Det er sådan set slemt nok og det bliver ikke bedre af, at drengen er i besiddelse af en række overnaturlige evner, som han bruger i tide og utide. Det skaber naturligvis problemer for sheriffen, der i øvrigt har nok at se til, for byen ser ud til at vrimle med slagsbrødre, bankrøvere og andre øretæveindbydende banditter. Samtidig viser det sig, at byen er blevet udset til at være prøveklud for en fjendtlig invasion af onde væsener ude fra rummet. Her kan Charlie naturligvis hjælpe sin plejefar, men selv med Charlies hjælp har supersheriffen fået hænderne fulde. Han har travlt, hvis der igen skal oprettes ro og orden i den lille prærieby.

Hvad har en tandlæge, en computernørd, en blikkenslager og en advokat til fælles? Til hverdag ikke ret meget, men når weekenden melder sig, trækker de pæne, midaldrende mænd i lædertøjet, gasser op for deres Harley’er og bliver til Wild Hogs! Så behøver Doug ikke tænke på, at sønnen synes, han er lam. Bobby behøver ikke tænke på, at det er konen, der har bukserne på. Dudley behøver ikke tænke på, at han bliver så genert over for kvinder, at han ikke kan sige to sammenhængende ord. Og Woody slipper for at tænke på, at hans kone har forladt ham. Derfor kommer Woody op med det perfekte svar på deres midtvejskrise: en ægte roadtrip fra Cincinnati til Stillehavets kyst. Endelig realiserer de den frihedsdrøm, som deres store kværne symboliserer. Og eventyret lader da heller ikke vente på sig – selv om de ikke er særlig godt forberedte på det.

En kort russisk stop motion film baseret på historien om snepigen Snegurochka.