Kristen har livagtige mareridt om en forbrændt mand med metalkløer, der forsøger at myrde hende. Den plagede pige ender på en psykiatrisk afdeling med andre unge, der også drømmer om manden. Den nu voksne Nancy har haft samme problemer, så hun underviser gruppen i at bekæmpe den forfærdelige, men meget virkelige drømmeverden.
Alex er præst og bliver bedt om at undersøge de mystiske omstændigheder omkring en af sine kollegaers død. Da Alex ankommer til Rom, opdager han, at den døde præsts lig er mærket med nogle mystiske tegn, der muligvis stammer fra en såkaldt Sin Eater - en mand, der tilbyder tilgivelse uden for den anerkendte kirkes rammer. Alex er havnet midt i et godt gammeldags mysterium... Brian Helgeland (Payback, A Knight’s Tale) har instrueret.
En flok forårskåde studerende skal på ferie sammen og er kørt ud på jagt efter endeløse rækker af fadølsfustager, "Wet T-shirt" konkurrencer og solcremefedtede g-strengs bikinier. Men ved sydstatsbyen Pleasant Valley kører de forkert og ender midt i en stor, lokal "Guts and Glory" festival. De bliver budt varmt velkommen af den enøjede Borgmester Buckman, og alt tegner som et overflødighedshorn af sex, mad, druk og løssluppenhed. Men den løssluppenhed, som de troede var paradis, bliver til et sandt helvede!