Efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944 modtager en amerikansk mor på én gang tre kondolencebreve, for tre af hendes sønner har mistet livet på de fjerne slagmarker. Hendes fjerde søn, James Ryan, der er faldskærmssoldat, er muligvis stadig i live, et sted i Normandiet, og i den øverste militærledelse besluttes det, at Ryan skal fritages for tjeneste for at kunne rejse hjem til sin mor. Kaptajn John Miller får til opgave at finde Ryan, og med sig på den farlige mission i fjendeland får han en broget flok af hårdføre soldater, anført af den temperamentsfulde menig Reiben. Steven Spielbergs storfilm modtog hele fem Oscar-statuetter.

Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.

Vi skriver 1942 og nazisterne gør et dødeligt indhug gennem Rusland. Under ledelse af Kruschevs gør indbyggerne i Stalingrad modigt modstand ansporet af deres lokale helt Vassili Zaitsevs meritter. Vassilis bedrifter som fremragende snigskytte er blevet legendariske - takket være propagandaen der spredes af vassilis bedste ven, en politisk officer ved navn Danilov. For at sætte en stopper for Vassili sender tyskerne deres bedste snigskytte, major Konig til Stalingrad. Da Vassili og Danilov begge forelsker sig i en smuk soldat lader Danilov sin ven i stikken da han overlader det til Vassili at møde sit tyske modstykke alene. Mens byen brænder indleder Vassili og Konig en listig leg om katten med musen og fører en helt privat krig om mod, ære og fædreland.

Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Mr. og mrs. Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv. De drømmer begge om lidt spænding i ægteskabet, og de får deres ønske opfyldt, da de bliver hyret til at myrde - hinanden!

Den franske politimand Hubert blev for 19 år siden blev han forladt af sit livs store kærlighed Miko uden et ord. Siden har han fordybet sig i sit arbejde og skabt sig et ry som en af de sejeste betjente i Paris. En dag får han et opkald fra Japan. Han får at vide, at Miko er død, og at hun har gjort ham til enearving. Dybt chokeret tager han til Japan blot for at opdage, at han har arvet mere, end han troede. Miko efterlod ham nemlig også en datter, Yumi. Hun er en lille uregerlig rod, men da der kun er én dag, til hun bliver 20 og myndig, får Hubert til opgave at passe på hende, til det sker. Det går snart op for ham, at der står næsten $200 mill. på den konto, som Yumi står til at få kontrol over dagen efter. Pludselig er der skumle kræfter, der viser interesse i den lille pige... men de skal gennem farmand først!

En genetisk udviklet snigmorder med dræbende stil og dødeligt sigte, kun kendt som Agent 47, eliminerer strategiske mål på vegne af en tophemmelig organisation. Men selv den mest professionelle kan blive snydt, så da han en dag selv bliver den jagede, sætter 47 alt ind på at overleve et internationalt spil om liv og død. Nu venter der hans tidligere arbejdsgivere en skæbne, der er værre end døden. De må betale prisen for deres forræderi til Hitman! Et af verdens bedst sælgende hit action videogames, HITMAN, kommer skrigende til live med kuglerne kvinende fra begge højtkalibrede pistolløb i denne benhårde, ucensurerede action-thriller med Timothy Olyphant (Die Hard 4.0) i hovedrollen. Danske Ulrich Thomsen spiller med som russisk skurk.

En korrupt betjent på flugt fra en intern undersøgelse går modvilligt sammen med en trodsig teenager for at afdække en sammensværgelse – før det er for sent.

Kampen mod tiden ... Vand, blomstrende liv/kvælende død. At kæmpe sig tilbage til livet på trods af et uafvendeligt tab er den største sejr over døden.