Henry Higgins er en snobbet sprogprofessor og Eliza Doolittle en forhutlet og beskidt blomstersælger med cockney accent. De mødes tilfældigt på gaden, og Higgins indgår et væddemål med sin kollega om, at han på seks måneder kan forvandle gadetøsen til en rigtig dame.

Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

En rigtig familiefilm med veteranerne Michael Caine og Robert Duvall som to excentriske brødre, der bor på en stor farm langt uden for lov og ret. Hertil ankommer 14-årige Walther, som er sendt af sin mor for at holde ferie hos de to grandonkler. Walther oplever en masse på farmen og opdager snart, at onklernes liv har været fuldt af spænding, eventyr og mystik. Enten det, eller også er de i virkeligheden tidligere bankrøvere med en lang kriminel fortid!

White Christmas er et skatkammer fyldt af Irving Berlin-klassikere, deriblandt Count Your Blessings Instead of Sheep, Sisters, Blue Skies og den højt elskede julesang White Christmas. To talentfulde sangere og dansere (Bing Crosby og Danny Kaye) går sammen efter krigen og bliver et af de hotteste numre i show business. En vinter slår de sig sammen med to søstre, som optræder sammen (Rosemary Clooney og Vera-Ellen), og rejser til Vermont for at tilbringe en hvid jul. Den fornødne morskab følger naturligvis med damerne, men det egentlige eventyr begynder, da Crosby og Kaye opdager, at kroen drives af deres gamle general fra hæren, som nu er i pengevanskeligheder. Og resultatet er det materiale, som drømme er lavet af.

I Pepperland ånder alt i paradisisk ro; der er musik, harmoni, smukke blomster og fede farver; kort sagt alt det, som Meanierne hader næsten endnu mere end Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Derfor angriber de Pepperland med anti-musik missiler og nul-glæde bomber, der stjæler farverne, visner blomsterne og tvinger musikken til at forstumme. Det lykkes en af Pepperne at undslippe i sin gule undervandsbåd og han haster over sø og land for at finde Pepperlands eneste håb; The Beatles, der bevæbnet mod humor, initiativ og 11 af deres bedste sange tager kampen op mod mismodets og middelmådighedens Meanies. Den gule undervandsbåd forenede på forrygende kreativ vis det syrede Pepperland-eventyr og nogle af The Beatles' bedste sange til én samlet filmoplevelse, der er lige stor, hvad enten du er på første tur til Pepperland eller har løst billet til et kærligt gensyn. Hør klassikerne som "Lucy in the Sky with Diamonds", "When I'm Sixty-Four", "Eleanor Rigby" og "All You Need is Love".

Den rastløse unge pige Mary tilbringer sommeren på sin grandtantes landsted. Mens hun venter på, at hendes forældre skal ankomme, går hun på opdagelse i skoven. Her finder hun et kosteskaft og en blomst, der kun blomstrer hvert syvende år, og hvis saft viser sig at være magisk. Dens evner smitter af på Mary, som fragtes på det flyvende kosteskaft til en trolddomsskole over skyerne.

Hele kongeriget jubler da prinsesse Aurora bliver født. Alle undtagen den onde fe, som fuld af misundelse udøser en forbandelse: at prinsessen før sin 16 års fødselsdag skal stikke sig på en ten og falde i en evig søvn! Men Auroras gudmødre, de tre gode feer, bruger deres gode kræfter og får mildnet forbandelsen til at prinsessen kan vækkes til live, hvis hun får et elskovskys af en prins…

Troy og Gabriella har taget på hul på sidste år af high school på East High. Og derfor skal der selvfølgelig stables en musical på benene. De samler vennerne fra The Wildcast og så skal der arbejdes med at lave den flotteste musical, som skolen endnu har set.

Alex, en dreng besat af skræmmende historier, er fanget af en heks i sin moderne, magiske lejlighed i New York City. Hans originale hårrejsende fortællinger er det eneste, der holder ham i sikkerhed, da han desperat forsøger at finde en vej ud af dette snoede sted.