Ming er en koldblodig morder, der er begyndt at bekymre sig om de risici, jobbet medfører, og vil gerne holde op. Hans agent, hende som både booker hans opgaver og som bliver forelsket i ham, overtaler ham til et udføre en sidste opgave.

En Hong-Kong strisser får den helt store fangst da han får en stor narko-baron bag tremmer, men da han bliver uretfærdigt anklaget for drabet på en medbetjent, må han rense sit navn, på flugt fra både forbryderne og politiet, samtidig med at han prøver at holde fast på kæresten.

Jimmy "Popeye" Doyle er narkobetjent og en af de rigtig seje af slagsen med hang til vold, humørsvingninger og alkohol. Sammen med sin makker forsøger Popeye at opspore bagmanden til nakotikatrafikken mellem USA og Europa. Efterhånden kommer han på sporet af den franske narkobaron Charnier, der efterhånden tvinges til at reagere på Popeyes stadige jagt.

Da den uortodokse betjent Axel Foley ikke vil stoppe efterforskningen af sin vens død, bliver han beordret på ferie. Den bruger han selvfølgelig på at spore forbryderne til Berverly Hills. Billy og John, to lokale betjente, bliver sat til at holde øje med Axel, men det er lettere sagt end gjort. Og snart er de to draget langt ind i Alex' jagt på morder og bagmænd.

En FBI-agent som efterforsker en række bankrøverier går undercover for at se nærmere på en mistænkt bande. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, må han vælge mellem pligt og venskab. Blandt FBI's mistænkte er nogle bandemedlemmer, som tilbringer meget af deres tid på at surfe. Johnny bliver derfor sendt på stranden, hvor han skal gå undercover og forsøge at indsamle oplysninger. Her møder han bandelederen og surferen Bodhi, som introducerer ham for en alternativ livsstil. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, bliver Utah imidlertid tvunget til at vælge mellem pligt og venskab.

Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.

Under en hemmelig operation i Prag bliver en gruppe CIA-agenter dræbt. Den eneste overlevende er Ethan Hunt, og han bliver nu beskyldt for at være forræder. For at bevise sin uskyld må han trænge ind i CIA's hovedkvarter og tappe det for oplysninger. Derfor slår han sig sammen med to andre frafaldne agenter, computereksperten Luther og den franske knivekspert Krieger samt Claire, der er enke efter Ethans chef. Kun ved at arbejde sammen kan de gøre sig forhåbninger om at komme igennem CIA's avancerede sikkerhedssystem.

Will Smith og Martin Lawrence er tilbage på de farlige gader i Miami i Bad Boys II. Politibetjentene Mike Lowrey og Marcus Burnett efterforsker en stor sag om narkotika, der involvere en ondskabsfuld forbryder, hvis ambition om at overtage byens narkohandel starter en blodig krig i området. Marcus og Mikes venskab og arbejdsklima bliver truet, da Mike bliver forelsket i Marcus' søster Syd. Med mindre de kan adskille deres personlige og professionelle forhold, er de to 'bad boys' i fare for at spolere sagen og samtidig bringe Syds liv i fare.

Et britisk spionskib forklædt som fisketrawler får ved et uheld en mine i nettet og synker i løbet af få øjeblikke. Ingen ombordværende overlever den voldsomme eksplosion. Og hvad værre er – ombord på skibet befinder sig en avanceret computer kaldet ATAC, der kan styre affyringen af atommissiler. James Bond må derfor straks bjærge maskinen, inden russerne få fingre i den og sætter hele verden i brand. Til at hjælpe sig får han assistance af den smukke Melina og smuglerkongen Milos Columbo.

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Scaramanga, verdens farligste lejemorder, sender en forgyldt patron med nummeret 007 indgraveret til den britiske efterretningstjeneste MI6. Det bliver set som et tegn på, at Scaramanga vil myrde Agent 007, dvs. James Bond. MI6 sender derfor James Bond afsted til Asien for at opspore Scaramanga og sætte ham ud af spillet. Det lykkes Bond at finde Scaramanga's skjulested på en lille ø, men her går det op for Bond, at det måske ikke er Scaramanga, der har sendt patronen. Men hvis det ikke er ham, hvem er det så? Og hvorfor?

Nogle mennesker kan fl ytte ting med tankerne. Andre kan se fremtiden. Enkelte kan trænge ind i din hjerne. I årevis har tophemmelige organisationer forsøgt at skabe menneskelige våben af folk med overnaturlige evner. Nu er det uhyggeligt tæt på at lykkes! Glæd dig til en overnaturligt spændende actionthriller! Chris Evans fra ”Fantastic Four” og Dakota Fanning fra ”War of the Worlds” spiller hovedrollerne som to tilsyneladende almindelige mennesker – hvis særlige evner har bragt dem i yderste livsfare!

Superagenten Ethan Hunt får den umulige opgave at stoppe den afhoppede agent Sean Ambrose i at sprede et dræbervirus over Australien. Heldigvis har Ethan Seans smukke ekskæreste, mestertyven Nyah Nordoff-Hall, til at hjælpe sig. Ethan og Nyah forelsker sig i hinanden, og da Sean tager Nyah til fange og smitter hende med det dødbringende virus, begynder et hæsblæsende kapløb mod tiden for Ethan. Han skal have fat i modgiften til virusset - inden det er for sent at redde Nyah!

Bag Miamis skinnende overflade skjuler sig en brutal underverden, hvor alt handles – narkotika, våben og mennesker. Og ned i denne underverden dykker med jævne mellemrum politifolk, der opbygger en ny identitet, lever sig ind i en kriminel tankegang og optræder som gangstere for at infiltrere de kriminelle netværk. To af dem er Sonny Crockett og Ricardo Tubbs.

USA i slutningen af 40'erne. Via kontaktannoncer og under foregivende af at være bror og søster charmerer parret Martha og Raymond sig ind hos enlige enker. Han forfører dem, mens hun stjæler alt, hvad de ejer. Bagefter myrder de koldblodigt deres offer for at gå videre til det næste. Et skræmmende kriminaldrama baseret på den sande historie om to af USA's mest brutale seriemordere.

For fem år siden så vi, hvordan den hemmelige FBI-agent og forklædningsekspert Malcolm Turner pågreb en farlig bankrøver ved at påtage sig rollen som Big Momma. Her fem år senere er han blevet gift med Big Mommas barnebarn, Sherrie, og venter deres første barn. Malcolm har derfor droppet det farlige liv som agent i marken til fordel for et bekvemt skrivebordsjob i FBI's pr-afdeling. Men da hans bedste ven og tidligere makker brutalt bliver myrdet, må Malcolm atter gå i aktion, og for at foden indenfor hos den hovedmistænkte forklæder han atter som Big Momma...

I Rio de Janeiro sætter amerikanske narkoagenter en fælde for narkobaronen Ramon Cota. Cota undslipper med kuglerne flyvende omkring sig. Tilbage ligger tre amerikanere døde på gaden. Oberst Scott McCoy og major Bobby Chavez er lige i hælene på Cota og hans bande. Da det endelig lykkes for dem at arrestere ham, får nogle smarte advokater omgående Cota på fri fod igen. Efter løsladelsen sætter Cota hele sin styrke ind mod narkopolitiet. Chavez og to andre narkoagenter bliver bortført til Sydamerika. Det amerikanske narkopoliti modtager et videobånd med en advarsel om at holde sig væk for fremtiden. For at understrege at advarslen er alvorlig ment, bliver Chavez dræbt på båndet. Denne gang er banden gået for vidt, og den amerikanske præsident giver sin fulde opbakning til at sætte en stopper før bandens rædselsregime. Delta Force skal i aktion igen...