Nicholas Van Orton, en selvoptaget finansmand og multimillionær, bor alene i sit enorme slægtspalads i San Francisco. På sin 48 års fødselsdag forvandles hans liv til et mareridt. Broderen Conrad giver ham et gavekort fra en virksomhed, som producerer spil. Nicholas tøver med at anvende gaven, men lader sig overtale, og han indser snart, at dét han har sat i gang, ikke kan stoppes. Nicholas' virkelighed styres nu af spillets regler. En klovnedukke giver ham nøglen til den farlige leg, hvor betingelsen er, at der ikke stilles spørgsmål til, hvad det går ud på.
Sort komedie om Veromoca, der hader Heather I, II og III. Alligevel mingler hun med dem i et forsøg på at opnå samme popularitet som de tre piger. Men hun møder Jason Dean tager tinene en uventet morderisk drejning.
John Cusack og Ray Liotta forsøger at redde sig selv og otte andre ud af en dødsfælde i form af et motel, et sted i USA, en mørk nat under et frygteligt skybrud. En efter en synes de at være udvalgt til at dø. Hvem myrder i denne forgård til Helvede? Og hvorfor? Alle har de en fortid, alle bærer de på en hemmelighed...
Det er en udsøgt skare, der mødes på Orientekspressens perron i Istanbul. Man hilser, og man konverserer, men før toget når Paris, er den fornemme overflade krakeleret. En af passagererne dør en frygtelig død. Heldigvis er den skarpsindige belgiske detektiv Hercule Poirot også med toget, og han giver sig straks i kast med opklaringsarbejdet.
Chili er en cool lånehaj, der er kommet til Hollywood for at opkræve en mindre gæld, men ender med 300.000 dollars på lommen. Her har han chancen for at begynde et nyt liv. Sammen med Harry Zimm, en desperat producer med et stort pengeproblem og Karen, en B-film skuespillerinde, der trænger til luftforandring – skal han have fat på ”shorty” alias Martin Weir, som kan trække penge til ethvert projekt. Men først skal fortidens bånd kappes og Harrys gamle pengemand lige klares…
Året er 1948 og Los Angeles præges af et voldsomt opsving. Men Easy Rawlins, en sort krigsveteran fra 2. verdenskrig har kendt bedre tider. Han er lige blevet fyret, og på grund af sin stramme økonomi, er han ikke sen til at sige ja, da han på en bar bliver tilbudt hvervet at opspore den mystiske hvide kvinde, Daphne Monet. Daphne skjuler sig efter sigende i de sorte kvarterer i Los Angeles, problemet er, at hun har en svaghed for sorte mænd. Det er Daphnes forlovede, Todd Carter, som eftersøger hende. Todd Carter er spidskandidat til borgmesterposten i Los Angeles.
Julian Kay er på jagt efter nogen at behage. Han er drenget og sensuel, taler fem-seks sprog og fungerer lige så godt som chauffør for velhavende midaldrende damer som oversætter/ledsager for direktørens ensomme hustru. Han er den amerikanske gigolo. Men Julians livsstil viser sig pludselig at være dødelig da en af hans klienter myrdes, og Julian er den hovedmistænkte. Richard Gere er inciterende i rollen som Julian i dette tjekkede, erotisk ladede drama fra Paul Schrader (Light Sleeper, Cat People). Med Lauren Hutton.
Den legendariske New York politimand Eddie Flemming tvinges under opklaringen af et bestialsk dobbeltmord til at få hjælp af den unge brandinspektør Jordy Warsaw. Sammen kommer de på sporet af to gale, videofilmende østeuropæere, der er på en dræbende sightseeing i Guds eget land – og de har en plan, der er så vanvittig, at den faktisk godt kan lykkes. De lukrerer simpelt hen på det juridiske spørgsmål om, hvor gal man rent faktisk kan bevises af være i et givet gerningsøjeblik… Og svaret er som deres handlinger: skræmmende!
Som lille ser May sine forældre bliver dræbt at gangstere. Som voksen indleder hun et forhold til en af morderne for at kunne få hævn. Til det skal hun bruge ex-CIA bombeekspert Ray, der lever ensomt som lejemorder. Ray bliver forelsket i May og alt går godt, indtil Rays eks-partner Ned melder sig på banen. Han er ikke bare bindegal - han er også skrupelløs.
En række amerikanske byer rammes af en bølge af underlige dødsfald. Fysik- og kemilæreren Elliot, hans kone Alma og en af deres venners datter forsøger som alle andre at komme væk. Men hvad er det, der er på spil, og kan Elliot gøre noget for at stoppe katastrofen?