I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.
Operation Market Garden er Montgomerys dristige plan om at kaste faldskærmstropper ned bag fjendens linjer. Tyskernes forsyningslinjer skal afskæres ved at holde seks broer i Holland, deriblandt broen ved Arnhem. Mens tyskerne forbereder sig på et angreb ved fronten, skal Bittrich's pansertropper hvile ud, og hvad er mere nærliggende end at placere dem i det fredelige Arnhem.
Februar 1945. Selv om sejren i Europa er tæt på, fortsætter krigen i Stillehavet. Ét af de mest blodige slag i krigen blev kampen om øen Iwo Jima, der kulminerede i det der for eftertiden blev det mest kendte krigsbillede i historien: Fem marinesoldater og en sygepasser, der sammen hjælpes ad med at hejse det amerikanske flag på Mount Suribachi. Det inspirerende foto blev et symbol på sejr for nationen, og de seks amerikanske mænd blev med det samme helte. Nogle af dem døde hurtigt efter flaget blev hejst, og nåede dermed aldrig at opfatte, at de var blevet udødeliggjorte af billedet. Men ingen af de overlevende mænd, der rejste flaget, var interesserede i at blive symboler eller helte. De ville bare kæmpe sammen med deres kammerater – de soldater, der kæmpede og døde uden fanfare eller hæder.
I 1942 mødtes en gruppe nazistiske embedsmænd i en villa i Wannsee, en forstad til Berlin. Temaet for mødet var hvordan man skulle forholde sig til Hitlers ønske om den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål.
Amerikansk thriller fra 2000.Løjtnant Tyler er næstkommanderende på et amerikansk krigsskib, som er på en hemmelig mission i 1942. Det gælder nøglen til den tyske flådes hemmelige kode, der findes på en beskadiget u-båd, som de erobrer midt ude i Atlanten. Da deres eget skib torpederes, er det nu op til Tyler at redde besætningen og koden hjem om bord i den gennemhullede tyske båd, skarpt forfulgt af den tyske flåde.
Anden Verdenskrig. Paris har kapituleret til Hitlers hær og er nu besat. Men modstandsbevægelsen vokser sig stadig større, blandt andet takket være frihedskæmpere som Jean. Da Jean tages til fange af nazisterne er hans kæreste Hélène klar til at gøre hvad som helst for at få ham fri. Hun lader endda en tysk forretningsmand gøre tilnærmelser i håb om at kunne drage nytte af hans nazi kontakter. Men modstandsmanden misforstår Hélènes planer og bliver nødt til at sætte hendes loyalitet på en prøve. De giver hende til opgave at smugle våben ind i nazisternes hovedkvarter. Våben der skal bruges til et snigmord. Men Gestapo er på sporet af hende...