Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny McPhee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.

En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.

Jack Slater er L.A.'s skrappeste strømer: Hårdtslående, hurtigskydende - og eksisterer kun på film. Men det er ligegyldigt, for han er 13-årige Danny Maddigan's største idol. Så da Danny's eneste ven - den gamle biografejer Nick - tilbyder ham, at se den nye Jack Slater film før alle andre, slår han selvfølgelig til. Før filmen går i gang giver Nick, Danny halvdelen af en gammel biografbillet, som han i tidernes morgen har fået af tryllekunstneren Houdini. Ifølge legenden skulle billetten kunne bruges til, at komme ind i filmens magiske verden, og mens Danny sidder og nyder den nye film, kastes han pludselig ind på bagsædet af Jack Slater's vogn - midt i den drabelige biljagt. Nu er han fanget i et voldsomt og action fyldt filmunivers, hvor han skal hjælpe selveste Jack Slater med at vinde over alle forbryderne og samtidig prøve, at komme tilbage til sin egen verden, med livet i behold...

En nat kigger den forældreløse Sofie ud ad vinduet fra sit børnehjem. Og får øje på en gigant! Han snupper den forbløffede pige og tager hende med til sit eget land, hvor han bor i en hyggelig hule omgivet af mystiske og farvestrålende flasker.Inden længe har Sofie fået en ny ven, men han er ikke den eneste af sin slags.

Den 19-årige newyorker-pige Daphne rejser til London finde sin far. Faren er en ærkebritisk politiker og ganske anderledes end hendes flippede mor, der er sangerinde. Så Daphne får en hård tid med at lære at begå sig i de højere britiske cirkler og lære sin far at kende.

I en landsby i England hygger dyrlægen Dr. Dolittle sig med sine husdyr og hævder, at han kan tale med dem. Han anbringes på et sindssyge-hospital, hvorfra han flygter og sammen med sine venner sejler ud for at finde den Store Lyserøde Søsnegl. Denne musicalversion fra 1967 af Hugh Loftings historier har mange anmelderfjender, men vandt faktisk 2 Oscars og blev nomineret til 3 andre.