'Det hvide bånd' udspiller sig i landsbyen Eichwald i tiden umiddelbart før Første Verdenskrig. Patriarkatet råder i det lille, protestantiske samfund, hvor majoriteten arbejder som knægte for den lokale lensmand. Præsten styrer menigheden med hård hånd, og ikke mindst børnene opdrages til blind lydighed: Leg og løben omkring tolereres ikke. Filmen starter med at lægen styrter med sin hest – et uheld, som viser sig at være forårsaget af en kraftig snøre spundet ud mellem to træer. Det bliver starten på en række udåder. Efterhånden kaster alle mistænksomme blikke på hinanden, og ordensmagten hidkaldes udenbys fra.

Året er 1961, og den berømte socialpsykolog Stanley Milgram gennemfører en række radikale adfærds eksperimenter. Han tester folks villighed til at adlyde autoriteter. De medvirkende forsøgspersoner tror, at eksperimenterne handler om evnen til at bruge sin hukommelse, men Stanley Milgram vil teste, hvordan folk reagerer på ordrer, og hvor meget smerte de er villige til at udsætte andre mennesker for - blot fordi de bliver beordret til det. Det hele skal ses i lyset af nazisternes grusomme hierarki under 2. verdenskrig. Filmen 'Experimenter' følger Stanley Milgrams livshistorie før og efter hans eksperimenter.

En umage gruppe, som kalder sig ALPERNE, lejer sig selv ud som stedfortrædere for nyligt afdøde personer. De møder de op i den afdødes hjem, klæder sig i den savnedes tøj og påtager sig karakteristiske vaner og talemåder, indtil familien har vænnet sig til tanken om døden. Trods deres stramme regelkodeks indleder en af de fire langsomt et forhold med en klient og risikerer alt