Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

En flyvende tallerken lander i baghaven hos en ældre forstadsboer med hukommelsesproblemer, som danner et bånd med det bange rumvæsen indeni.

En ny kærlighed. En ny hjemby. Peter Appleton har aldrig haft det bedre, for han lever en andens liv. The Majestic, som er instrueret af Frank Darabont (Den Grønne Mil, En Verden Udenfor) og har en suveræn rolleliste med Jim Carrey i spidsen, er både en gave til filmverdenen og historien om, hvordan en mand finder sit ståsted her i livet. Carrey spiller Peter, en manuskriptforfatter fra Hollywood, som ender i den lille by Lawson i Californien med totalt hukommelsestab efter en bilulykke. Der bliver han forvekslet med en forlængst glemt krigshelt... en identitet Peter eferhånden selv begynder at tro på, da han går i gang med at restaurere byens forfaldne filmpalads og begynder at kurtisere kæresten (Laurie Holden), som han angiveligt skulle have forladt for flere år siden. Det er et fuldendt liv og måske en fuldendt løgn. Men før eller siden kommer sandheden frem i dagens lys.

En rig, feteret advokat kommer ud for en ulykke, og får en hjerneskade. Han må starte sin tilværelse helt forfra med at lære at gå og tale, og kan til sidst vende tilbage til sit arbejde som advokat. Her konfronteres han for alvor med sin fortid, og opdager at han kun har afsky tilovers for det kolde, menneskefjendske liv han førte inden ulykken.

Ben og Katie Jordan jonglerede rundt med familie, karriere og tunfiskegryde lige indtil de pludselig mistede grebet om tingene. Nu 15 år efter det store ja, tænker de begge to nej. Voldsomme skænderier er blevet reglen, snarere end undtagelsen og næsten al kommunikation foregår over 85 decibel.

Nygifte Paul og Bea ankommer til en afsidesligggende skovhytte for at tilbringe deres bryllupsrejse i hinandens selskab uden nogle distraktioner. En aften finder Paul pludselig Bea vandrende ude i skoven fulstændig disorienteret, og han tror naturligvis, hun går i søvne. Efterhånden som dagene går, må Paul dog sande, at Bea ikke vender tilbage til sit gamle jeg. Der skete et eller anden med hende ude i skoven, men hvad?